- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Timoteus 5

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Timoteus 5

  1.  En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som en
      Fader, unge Mænd som Brødre,
  2.  gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.

  3.  Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;
  4.  men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære
      at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod
      Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.
  5.  Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til
      Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag;
  6.  men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.
  7.  Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige.
  8.  Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine
      Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.
  9.  En Enke kan udnævnes når hun er ikke yngre end tresindstyve År,
      har været een Mands Hustru,
 10.  har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist
      Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende,
      har lagt sig efter al god Gerning.
 11.  Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imod
      Kristus, ville de giftes
 12.  og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro.
 13.  Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være
      ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at være
      sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale,
      hvad der er utilbørligt.
 14.  Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre
      Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
 15.  Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.
 16.  Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem,
      og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de
      virkelige Enker.

 17.  De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære
      værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.
 18.  Thi Skriften siger: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som
      tærsker;" og: "Arbejderen er sin Løn værd."
 19.  Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to eller
      tre Vidner.
 20.  Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også de
      andre må have Frygt.
 21.  Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles
      Åsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gør
      efter Tilbøjelighed.
 22.  Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen, og gør dig ikke
      delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!
 23.  Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og
      dine jævnlige Svagheder.
 24.  Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; men
      for nogle følge de også bagefter.
 25.  Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som det
      forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:17 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/54_05.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free