Bibelen / Titus 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Titus 1

  1.  Paulus, Guds Tjener og Jesu Kristi Apostel til at virke Tro hos
      Guds udvalgte og Erkendelse at Sandheden angående Gudsfrygt,
  2.  i Håb om evigt Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, har forjættet
      fra evige Tider,
  3.  men i sin Tid har han åbenbaret sit Ord ved den Prædiken, som er
      bleven mig betroet efter Guds, vor Frelsers Befaling:
  4.  til Titus, mit ægte Barn i fælles Tro: Nåde og Fred fra Gud
      Fader og Kristus Jesus vor Frelser!

  5.  Derfor efterlod jeg dig på Kreta, for at du skulde bringe i
      Orden, hvad der stod tilbage, og indsætte Ældste i hver By, som
      jeg pålagde dig,
  6.  såfremt en er ustraffelig, een Kvindes Mand og har troende Børn,
      der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere genstridige.
  7.  Thi en Tilsynsmand bør være ustraffelig som en Guds Husholder,
      ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke hengiven til Vin, ikke
      til Slagsmål, ikke til slet Vinding,
  8.  men gæstfri, elskende det gode, sindig, retfærdig, from,
      afholdende;
  9.  en Mand, som holder fast ved det troværdige Ord efter Læren, for
      at han kan være dygtig til både at formane ved den sunde Lære og
      at gendrive dem, som sige imod.

 10.  Thi mange ere genstridige, føre intetsigende Snak og dåre
      Sindet, især de af Omskærelsen;
 11.  dem bør man stoppe Munden på; thi de forvende hele Huse ved at
      føre utilbørlig Lære for slet Vindings Skyld.
 12.  En af dem, en af deres egne Profeter, har sagt: "Kretere ere
      altid Løgnere, onde Dyr, lade Buge."
 13.  Dette Vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengelig i
      Rette, for at de må blive sunde i Troen
 14.  og ikke agte på jødiske Fabler og Bud af Mennesker, som vende
      sig bort fra Sandheden.
 15.  Alt er rent for de rene; men for de besmittede og vantro er
      intet rent, men både deres Sind og Samvittighed er besmittet.
 16.  De sige, at de kende Gud, men med deres Gerninger fornægte de
      ham, vederstyggelige, som de ere, og ulydige og uduelige til al
      god Gerning.