Bibelen / Hebræerne 10 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Hebræerne 10

  1.  Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke
      Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige
      Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem
      dermed.
  2.  Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de
      ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een
      Gang vare rensede?
  3.  Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.
  4.  Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage
      Synder.

  5.  Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og
      Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
  6.  Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
  7.  Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om
      mig) for at gøre, Gud! din Villie."
  8.  Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og
      Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse
      frembæres dog efter Loven),
  9.  så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din
      Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
 10.  Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi
      Legeme een Gang for alle.
 11.  Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de
      samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
 12.  Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig
      for bestandig ved Guds højre Hånd,
 13.  idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som
      en Skammel for hans Fødder.
 14.  Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem,
      som helliges.
 15.  Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have
      sagt:
 16.  "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,"
      siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg
      vil indskrive dem i deres Sind,
 17.  og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere
      ihukomme."
 18.  Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for
      Synd.

 19.  Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i
      Helligdommen ved Jesu Blod,
 20.  som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget,
      det er hans Kød,
 21.  og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
 22.  så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde
      Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond
      Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
 23.  lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er
      han, som gav Forjættelsen;
 24.  og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til
      Kærlighed og gode Gerninger
 25.  og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik,
      men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen
      nærmer sig.

 26.  Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens
      Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
 27.  men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed,
      som skal fortære de genstridige.
 28.  Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to
      eller tre Vidners Udsagn;
 29.  hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som
      træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han
      blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?
 30.  Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil
      betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit
      Folk."
 31.  Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.

 32.  Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare
      blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
 33.  idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil,
      dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.
 34.  Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med
      Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en
      bedre og blivende Ejendom.
 35.  Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor
      Belønning;
 36.  thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds
      Villie, kunne opnå Forjættelsen.
 37.  Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der
      skal komme, og han vil ikke tøve.
 38.  Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager
      sig, har min Sjæl ikke Behag i ham."
 39.  Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af
      dem, som tro, til Sjælens Frelse,