- Project Runeberg -  Bibelen /
Hebræerne 12

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Hebræerne 12

  1.  Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidner
      omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder
      os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
  2.  idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for
      den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han
      ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side af
      Guds Trone.
  3.  Ja, tænker på ham, som har udholdt en sådan Modsigelse imod sig
      af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i
      eders Sjæle,

  4.  Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod
      Synden,
  5.  og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til
      Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller
      ikke forsagt, når du revses af ham;
  6.  thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig
      hver Søn, som han tager sig af."
  7.  Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med
      Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
  8.  Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere
      I jo uægte og ikke Sønner.
  9.  Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi
      følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under
      Åndernes Fader og leve?
 10.  thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han
      gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.
 11.  Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være
      til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld
      dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.

 12.  Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
 13.  og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal
      vrides af Led, men snarere helbredes.
 14.  Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden
      hvilken ingen skal se Herren;
 15.  og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen
      bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
 16.  at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for
      een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
 17.  Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arve
      Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for
      Omvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.

 18.  I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til
      Mulm og Mørke og Uvejr,
 19.  og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de,
      der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.
 20.  Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr
      rører ved Bjerget, skal det stenes".
 21.  Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet og
      bæver."
 22.  Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad,
      til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i
      Højtidsskare
 23.  og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene,
      og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede
      retfærdiges Ånder
 24.  og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens
      Blod, som taler bedre end Abel.
 25.  Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de,
      som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden,
      ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os
      bort fra ham, der taler fra Himlene,
 26.  han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet
      og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men
      også Himmelen."
 27.  Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der
      rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting,
      der ikke rystes, skulle blive.
 28.  Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, så
      lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans
      Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
 29.  Thi vor Gud er en fortærende Ild.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:17 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/58_12.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free