- Project Runeberg -  Bibelen /
2. Peter 2

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

2.Peter 2

  1.  Men der opstod også falske Profeter iblandt Folket, ligesom der
      også iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste
      fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den
      Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
  2.  og mange ville efterfølge deres Uterligheder, så Sandhedens Vej
      for deres Skyld vil blive bespottet,
  3.  og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af
      eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i
      Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.

  4.  Thi når Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede
      dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes
      til Dom,
  5.  og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens
      Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en
      Verden af ugudelige
  6.  og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til
      Ødelæggelse, så han har sat dem til Forbillede for dem, som i
      Fremtiden ville leve ugudeligt,
  7.  og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses
      uterlige Vandel,
  8.  (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for
      Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han så
      og hørte):
  9.  - da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at
      straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,
 10.  og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og
      foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at
      bespotte Herligheder,
 11.  hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre
      bespottende Dom imod dem for Herren.
 12.  Men disse ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at
      fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke
      kende, også ødelægges med hines Ødelæggelse,
 13.  idet de få Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned
      om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i
      deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
 14.  deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke få nok af Synd; de
      lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge,
      Forbandelsens Børn;
 15.  de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende
      Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,
 16.  men fik Revselse for sin Overtrædelse: et umælende Trældyr talte
      med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.
 17.  Disse ere vandløse Kilder og Tågeskyer, som drives af Storvind;
      for dem er Mørke og Mulm bevaret.
 18.  Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i
      Vildfarelse, løkke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet
      de tale Tomheds overmodige Ord
 19.  og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi
      man er Træl af det, som man er overvunden af.
 20.  Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved
      Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig
      indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med
      dem end det første.
 21.  Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt
      Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig
      bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
 22.  Det er gået dem efter det sande Ordsprog: "Hunden vender sig om
      til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen."


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:18 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/60_02.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free