- Project Runeberg -  Bibelen /
Jakob 2

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jakob 2

  1.  Mine Brødre! Eders Tro på vor Herre Jesus Kristus, den
      herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
  2.  Når der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med
      Guldring på Fingeren, i prægtig Klædning, men der også kommer en
      fattig ind i smudsig Klædning,
  3.  og I fæste Øjet på den, som bærer den prægtige Klædning og sige:
      Sæt du dig her på den gode Plads, og I sige til den fattige: Stå
      du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
  4.  ere I så ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med
      slette Tanker?
  5.  Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden
      fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han
      har forjættet dem, der elske ham?
  6.  Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som
      underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for
      Domstolene?
  7.  Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet
      over eder?

  8.  Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften:
      "Du skal elske din Næste som dig selv", gøre I ret;
  9.  men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som
      Overtrædere.
 10.  Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er
      bleven skyldig i alle.
 11.  Thi han, som sagde: "Du må ikke bedrive Hor," sagde også: "Du må
      ikke slå ihjel." Dersom du da ikke bedriver Hor, men slår ihjel,
      da er du bleven en Lovens Overtræder.
 12.  Taler således og gører således, som de, der skulle dømmes efter
      Frihedens Lov.
 13.  Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet
      Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.

 14.  Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men
      ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
 15.  Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige
      Føde,
 16.  og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og
      mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets
      Nødtørst, hvad gavner det?
 17.  Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig
      selv.
 18.  Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din
      Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig
      Troen.
 19.  Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro
      det og skælve.
 20.  Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er
      unyttig?
 21.  Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han
      ofrede sin Søn Isak på Alteret?
 22.  Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved
      Gerningerne blev Troen fuldkommet,
 23.  og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det
      blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven.
 24.  I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro
      alene.
 25.  Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af
      Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad
      en anden Vej?
 26.  Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død
      uden Gerninger.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:18 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/64_02.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free