- Project Runeberg -  Bibelen /
Aabenbaringen 2

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Aabenbaringen 2

  1.  Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som
      holder de syv Stjerner i sin højre Hånd, ham, som vandrer midt
      imellem de syv Guldlysestager:
  2.  Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed, og
      at du ikke kan fordrage de onde; og du prøvede dem, som kalde
      sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere
      Løgnere;
  3.  og du har Udholdenhed, og du har døjet ondt for mit Navns Skyld
      og er ikke bleven træt.
  4.  Men jeg har det imod dig, at du har forladt din første
      Kærlighed.
  5.  Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør de
      forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg
      vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender
      dig.
  6.  Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som også
      jeg hader.
  7.  Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,
      som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i Guds
      Paradis.

  8.  Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den første
      og den sidste, han, som var død og blev levende:
  9.  Jeg kender din Trængsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og
      Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det,
      men ere Satans Synagoge.
 10.  Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil
      kaste nogle af eder i Fængsel, for at I skulle fristes, og I
      skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, så vil jeg
      give dig Livets Krone
 11.  Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,
      som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død.

 12.  Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som
      har det tveæggede, skarpe Sværd:
 13.  Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder
      fast ved mit Navn og fornægtede ikke min Tro, i Antipas's, mit
      tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslået hos eder, der, hvor
      Satan bor.
 14.  Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som
      holde fast ved Bileams Lære, der lærte Balak at sætte Snare for
      Israels Børn, for at de skulde spise Afgudsofferkød og bedrive
      Utugt.
 15.  Således har også du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lære
      på lignende Vis.
 16.  Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil
      stride imod dem med min Munds Sværd.
 17.  Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! Den,
      som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil
      give ham en hvid Sten og på Stenen et nyt Navn skrevet, som
      ingen kender, uden den, der får det.

 18.  Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn,
      der har Øjne som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Malm:
 19.  Jeg kender dine Gerninger og din Kærlighed og Tro og Tjeneste og
      Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de første.
 20.  Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som
      kalder sig selv en Profetinde og lærer og forfører mine Tjenere
      til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkød.
 21.  Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke
      omvende sig fra sin Utugt.
 22.  Se, jeg kaster hende på Sygelejet og hendes Bolere i stor
      Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.
 23.  Og hendes Børn vil jeg slå med Død, og alle Menighederne skulle
      kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil
      give eder, hver efter eders Gerninger.
 24.  Men til eder, de øvrige, som ere i Thyatira, så mange som ikke
      have denne Lære, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde
      det, til eder siger jeg: Jeg lægger ingen anden Byrde på eder.
 25.  Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.
 26.  Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare på mine
      Gerninger, ham vil jeg give Mag over Hedningerne;
 27.  og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar
      sønderknuses, ligesom også jeg har modtaget det af min Fader;
 28.  og jeg vil give ham Morgenstjernen.
 29.  Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:18 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/66_02.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free