Bibelen / Aabenbaringen 12 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Aabenbaringen 12

  1.  Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og
      med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit
      Hoved.
  2.  Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
  3.  Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor,
      ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine
      Hoveder syv Kroner.
  4.  Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og
      kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde
      føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det.
  5.  Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med
      en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans
      Trone.
  6.  Og Kvinden flyede ud i Ørkenen,hvor hun har et Sted beredt fra
      Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede
      og tresindstyve Dage.

  7.  Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig
      til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
  8.  Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i
      Himmelen.
  9.  Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes
      Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet
      på Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
 10.  Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og
      Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi
      nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor
      Gud Dag og Nat.
 11.  Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af
      deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til
      Døden.
 12.  Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og
      Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede,
      fordi han ved, at han kun har liden Tid.

 13.  Og da Dragen så, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den
      Kvinden, som havde født Drengebarnet.
 14.  Og den støre Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun
      skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en
      Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
 15.  Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden
      for at bortskylle hende med Floden.
 16.  Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden åbnede sin Mund og
      opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
 17.  Og Dragen vrededes på Kvinden og gik bort for at føre Krig imod
      de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu
      Vidnesbyrd.