Bibelen / Aabenbaringen 14 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Aabenbaringen 14

  1.  Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med det
      hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og
      dets Faders Navn skrevet på deres Pander.
  2.  Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og
      som en Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som at
      Harpespillere, der spillede på deres Harper.
  3.  Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener
      og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og
      fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.
  4.  Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de
      ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det
      går. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde før Gud
      og Lammet,
  5.  og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.

  6.  Og jeg så en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som
      havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, der bo på Jorden,
      og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemål og Folk,
  7.  og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi
      hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort
      Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
  8.  Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er
      Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af
      sin Utugts Harmes Vin.
  9.  Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom
      nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke på sin Pande
      eller på sin Hånd,
 10.  så skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet
      i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de
      hellige Engles og for Lammets Åsyn.
 11.  Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have
      ikke Hvile Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og
      enhver, som tager dets Navns Mærke.

 12.  Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud
      og Troen på Jesus.
 13.  Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere
      de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Ånden, de skulle
      hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.

 14.  Og jeg, så, og se en hvid Sky, og på Skyen sad der en lig en
      Menneskesøn med en Guldkrone på sit Hoved og en skarp Segl i sin
      Hånd.
 15.  Og en anden Engel gik ud fra Templet og råbte med høj Røst til
      ham, som sad på Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at
      høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.
 16.  Og han, som sad på Skyen, lod sin Segl gå over Jorden, og Jorden
      blev høstet.

 17.  Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; også han havde
      en skarp Segl.
 18.  Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden;
      og han råbte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og
      sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens
      Vintræ; thi dets Druer ere modne.
 19.  Og Engelen lod sin Segl gå hen over Jorden og afskar Frugten på
      Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
 20.  Og Persekarret blev trådt uden for Staden, og der kom Blod ud af
      Persekarret op til Hestenes Bidsler, så langt som eet Tusinde og
      seks Hundrede Stadier.