- Project Runeberg -  Bibelen /
Aabenbaringen 20

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Aabenbaringen 20

  1.  Og jeg så en Engel stige ned fra Himmelen, han havde Afgrundens
      Nøgle og en stor Lænke i sin Hånd.
  2.  Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan,
      og bandt ham for tusinde År
  3.  og kastede ham i Afgrunden og lukkede og forseglede over ham,
      for at han ikke mere skulde forføre Folkeslagene, førend de
      tusinde År vare til Ende; derefter skal han løses en lille Tid.
  4.  Og jeg så Troner, og de satte sig på dem, og Dommermagt blev
      given dem; og jeg så deres Sjæle, som vare halshuggede for Jesu
      Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde
      tilbedt; Dyret eller dets Billede og ikke havde taget Mærket på
      deres Pande og på deres Hånd; og de bleve levende og bleve
      Konger med Kristus i tusinde År.
  5.  De øvrige af de døde bleve ikke levende, førend de tusinde År
      vare til Ende. Dette er den første Opstandelse.
  6.  Salig og hellig er den, som bar Del i den første Opstandelse;
      over disse har den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds
      og Kristi Præster og skulle være Konger med ham i de tusinde År.

  7.  Og når de tusinde År ere til Ende, skal Satan løses af sit
      Fængsel.
  8.  Og han skal gå ud for at forføre Folkeslagene ved Jordens fire
      Hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til Krig; deres Tal er
      som Havets Sand.
  9.  Og de droge frem over Jordens Flade og omringede de helliges
      Lejr og den elskede Stad. Og Ild faldt ned fra Himmelen fra Gud
      og fortærede dem.
 10.  Og Djævelen, som forfømte dem, blev kastet i Ild og Svovlsøen,
      hvor også Dyret og den falske Profet var; og de skulle pines Dag
      og Nat i Evighedernes Evigheder.

 11.  Og jeg så en stor, hvid Trone og ham, som sad derpå; for hans
      Åsyn flyede Jorden og Himmelen, og der blev ikke fundet Sted for
      dem.
 12.  Og jeg så de døde, de store og de små, stående for Tronen, og
      Bøger bleve åbnede; og en anden Bog blev åbnet, som er Livets
      Bog; og de døde bleve dømte efter det, som var skrevet i
      Bøgerne, efter deres Gerninger.
 13.  Og Havet afgav de døde, som vare i det; og Døden og Dødsriget
      afgave de døde, som vare i dem, og de bleve dømte, hver efter
      sine Gerninger.
 14.  Og Døden og Dødsriget bleve kastede i Ildsøen. Dette er den
      anden Død, Ildsøen.
 15.  Og dersom nøgen ikke fandtes skreven i Livets Bog, blev han
      kastet i Ildsøen.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:19 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/66_20.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free