Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 47
havde saadanne uhaandgribelige Ting gjort såa stærkt et
Indtryk påa ham. Men Forklaringen ligger jo ganske
nær. I flere Dage havde han lidt af Sult, han war nu
forfærdelig træt og næsten lammet af Kulden. Saalerne
var slidte ud af hans Sko, der hang i Laser om de op-
hovnede Fødder; paa Hovedet havde han en Straahat,
og over den tynde, lyse Sommerdragt, der var stærkt
medtaget, bar han kun en elendig Lærreds Støvfrakke.
Alle hans rørlige Ejendele fandtes i en lille Bylt, som han
bar paa Nakken.
Nu stod Edison foran Telegrafstationen. Skulde han
vove sig derind og spørge, om man havde Brug for ham?
Nyttede det noget at forsøge? Vilde man ikke udlé ham,
Vagabonden, og bede ham forføje sig bort? Saa modløs
var han, at han virkelig et Øjeblik tænkte paa helt at
opgive Ævret. Men såa tog han sig sammen. Havde han
udstaaet alle de haarde Strabadser for fejgl at vige af,
naar han endelig stod foran Maalet!
Hurtigt bankede han paa og traadte ind i Telegraf-
kontoret. Han fik straks Bestyreren i Tale og spurgte i
frejdige og sikre Ord, om der var Brug for ham som
Telegrafist. Hverken Telegrafisternes haanende Smil eller
Bestyrerens mistænksomme Mine undgik Edisons Opmærk-
somhed; men han lod som Intet. Han fortalte om sin
tidligere Virksomhed, om Aarsagen til, at han var bleven
afskediget i Memphis, og han forklarede, hvorfor han såa”
saa miserabel ud i Klæderne. Sluttelig bad han om
Tilladelse til straks paa staaende Fod at aflægge en Prøve
ved Telegrafapparatet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
