Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 157
hvilket han skulde kunne indfange alle disse Toner og
gengive dem, som de lød, den Gang de frembragtes.
Hvert Aarhundrede eller hver en Del af et Aarhundrede
havde sit Indsnit paa dette Instrument; man behøvede
blot at stille det ind, saa kunde man kalde til sig og
lade klinge Melodier fra de fjærneste Tider.
»Er ikke denne Idé i Slægt med Edisons veritable
Vidundere? Og hvilke Løfter giver ikke de Opfindelser,
Mesteren allerede har gjort? — Vi hører i Fantasien
uanede Hemmeligheder i Lydenes Rige aabenbarede for
vor Sans. Vi lytter til den fine Klokkeklang af Fe-
hammere, som danner Krystallets og Ædelstenenes straa-
lende Facetter. Vort Øre vederkvæges af de ensformige
Toner fra det dryppende Vand, som former Stalaktitets
og Stalagmitets Hulebygning. Vi hører Ilden knitre i
Jordens Skød.”
Overfor disse noget højtstemte Fordringer af Opfin-
derens Landsmand mener vi at være beskedne, naar vi
høfligt henstiller til Edison at sætte os i Stand til at
høre Græsset gro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
