Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 173
To Aber, en Han og en Hun, som i længere Tid havde
siddet i Bur sammen, blev adskilte og levede i et’Par
Uger hver for sig. Denne Tid benyttede Prof. Garner til
at optage deres Tale i to Fonografer. Saa gik han en
Dag ind i Buret, hvor Hannen sad, og lod sin medbragte
Fonograf aflevere Hunnens Pludren. Hanaben spidsede
straks Øren og-saa” sig forbavset om. Først undersøgte
den nøje, men dog med megen Skepsis, Professoren, for
at overbevise sig om, hvorvidt det virkelig var ham, der
spillede den borteblevne og haåardt savnede Ægtemages
Rolle. Men snart gik det op for Aben, at det var fra
Fonografen, Lydene kom. Med et yderst forbavset Udtryk
i Ansigtet kresede han omkring Apparatet; han hørte
stadig sin Kone tale, men saa” hende ikke; og han fattede
ganske naturligt ikke, at hun kunde være inde i det lille
Apparat. Nu og da gav han til kende Tegn, der tydede
paa Forstaaelse af, hvad Fonografen sagde. Og saa gjorde
han Forsøget paa at faa fat i Madame. Han strakte sin
Årm lige til Skulderen ind i Fonografens store Tragt,
rodede længe rundt derinde med et saare eftertænksomt
Udtryk og saa’ yderst skuffet ud, da han trak Haanden
tilbage uden at have fundet den, han søgte. Han kiggede
atter og atter ind i Tragten afvekslende med, at han dybt
grundende betragtede Professoren. En lignende Scene
fandt Sted, da Prof. Garner lod Fonografen med Hannens
Stemme lyde i Hunnens Bur.
Abernes Tale er lidet sammensat — en naturlig Følge
af, at disse lidet udviklede Væsners Forestillingskres na-
turligvis er meget begrænset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
