Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 EDISON
Et af de første Abeord, Professoren forstod Betydningen
af, var who, eller rettere wvh—00—w, paa Dansk lydende
saaledes: H—uu—hv, med stærkt Tryk paa U-Lyden og
fremstødt i en halvt fløjtende Tone. Det betyder Mad,
men det synes ogsaa med et lidt ændret Tonefald at
være et Udtryk for behagelige Fornemmelser i al Almin-
delighed eller for et glad overrasket Goddag.
Af Vokalerne gør Aberne særlig Brug af u, medens e
og o slet ikke har været at opdage i Fonografen; ogsaa de
fleste af Konsonanterne var meget sløjfede. Medens U-Lyden
væsenlig synes at skulle udtrykke Velbehag, har Prof.
Garner opfattet den sjældnere forekommende I-Lyd som et
advarende Raab, der anvendes, naar en Fåre nærmer sig.
Naar denne Lyd udstødtes haardt, kunde den undertiden i
Fonografen komme til at se saadan ud: I—c—g—k,
Konsonanterne stærkt sløjfede. Iøvrigt maa — efter
Professorens Udsagn — Lyden nærmest betegnes som den,
der fremkommer, naar man trykker Bagsiden af Haanden
let imod Læberne og giver den et langt Kys. En anden
Lyd, som synes kun at være beregnet paa åt vække
en anden Abes Opmærksomhed, tegnede sig i Voks-
cylinderen som ch—i.
Prof. Garner nævner i sin Bog enkelte Eksempler
paa, hvorledes han har kunnet gøre sig forstaaelig for
Aberne efter gennem Fonografen at have lært nogle af
Gloserne i deres Sprog.
»En Abe af Cebus-Arten, som var meget angst for
Fremmede, blev — fortsætter Professoren — min gode
Ven, efter at jeg et Par Gange havde tiltalt den i dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
