Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 EDISON
kede Idé. De næste tre fuldt færdige Dukker med Fono-
graf i Maven blev sendte som en Gave fra Opfinderen til
den lille Dronning af Holland, der skal have været uendelig
henrykt over saadan pludselig at have faaet tre smaa
levende Prinsesser.
Det er allerede i forrige Kapitel sagt, at Edison
tænkte sig at anvende Fonografen i Ure. Denne Tanke
bragte han til Udførelse omtrent samtidig med, at han
lavede sine første fonografiske Dukker.
Der er om disse talende Ure en lille pudsig Historie,
som viser, at Edison, hvor optaget han end bestandig var
af Arbejde, dog nu og da ogsaa havde Tanke for en
kraftig Spøg.
En Ven af Edisons Fader, en ældre Mand fra hans
Fødegn, var kommen for at aflægge den store Opfinder,
hvem han havde kendt som lille Dreng, en Visit. Edison
bad ham blive Natten over, og den Gamle tog glad imod
Indbydelsen. Han var træt efter Rejsen og gik tidlig til
Ro. Allerede i et Par Timer havde han hvilet i dyb
Søvn, da han, netop som Klokken slog tolv, vækkedes
ved, at en dyb, rungende Stemme langsomt udtalte disse
rædselvækkende Ord:
»Midnatstimen er inde. Bered Dig til at møde Din
Gud!"
Manden for op i Sengen og stirrede skrækslagen frem
for sig i Mørket. Han havde ikke drømt det. Ordene
var virkelig udtalte inde i denne Stue, hvor han alene
befandt sig; og Døren havde han lukket i Laas, før han
gik i Seng. Han lyttede; nu var der ganske stille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
