Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 EDISON
gende skænkede den elektriske Jærnbane den mest levende
Interesse.
Lokomotivet, som efter Mr. Fields Onkel, Overdommer
Field, fik Navnet Dommeren, var tolv Fod langt og fem
Fod bredt og vejede omtrent tre Tons. Et Spjæld, som
lignede det, der nu bruges ved Regulering af Hastigheden
påa de amerikanske Jærnbaner, satte Lokomotivføreren i
Stand til at kontrollere den elektriske Kraft og sagtne
eller fremskynde Farten. Edison konstruerede ogsaa et
Apparat til Omskiftning af Strømmen, saaledes at man
kunde bakke med Lokomotivet. Dette Apparat var for-
synet med en elektrisk Klokke, som havde en Modstand
af 300 Ohm, og som tjente til Sikkerhedssignal for det
Tilfælde, at Strømmen traadte ud af Motoren.
Sporet til det elektriske Jærnbaneanlæg blev lagt paa
Galleriet i Udstillingens Hovedbygning. Det løb langs
med Galleriets indre Side, og ved hver Ende gjorde det
en brat Svingning med en Radius af 64 Fod; hele Spor-
længden var omtrent ”/, Mil. Der var tre Spor, af hvilke
det midterste benyttedes til Strømledningen, medens de
to yderste tjente til at sikre Strømmens Tilbageløb.
Efter den oprindelige Plan skulde Maksimumshastig-
heden være tolv Mil i Timen, og to Passagervogne skulde
kobles til Lokomotivet. Men det viste sig, at Galleriets
Konstruktion ikke taalte en saa stærk Fart og en såa
tung Vægt; man maatte derfor slaa af paa Fordringerne
og nøjes med en Fart af ni Mil.
Det elektriske Lokomotiv var i Virksomhed paa
Chikago-Udstillingen i tretten Dage; det udførte i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
