Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON
241
Aar senere bragte Daniell i Handelen et Element, der
indeholdt to Væsker, hvorved man skulde kunne sikre sig
en stadig elektrisk Strøm. I
1839 opfandt Grove nogle elek-
triske Generatorer, hvorved Op-
mærksomheden paany vaktes for
Buelyset. Og i 1844 fandt Fou-
cault paa at anvende Kullet fra
Gasværkernes Retorter, som paa
Grund af dets Haardhed og dets
betydelige Modstand mod Varme
viste sig særlig egnet.
Nu var man naaet saa vidt,
at en større Prøve kunde fore-
tages, og i Vinteren 1844 —435
blev under Ledelse af en Elek-
triker ved Navn Délénil Concor-
depladsen i Paris oplyst med
elektriske Buelamper. En Række
mer og mindre tilfredsstillende
offenlige Forsøg fulgte efter; den
hidtil mest glimrende Udfoldelse
af Buelyset saa’s ved Czar
Alexander den Tredies Kroning.
Det bedste Buelys, man
den Gang havde, var de Jabloch-
koff’ske Lys, som navnlig vandt
ER
nj
JN
En af Edisons første
Glødelamper.
stort Indpas i Frankrig og England. Allerede i 1846 havde
Staite gjort Forsøg med at fremstille Buelys uden nogen-
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
