Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 EDISON
»Hallo, Tom! Det er sent; skal Du ikke hjem i Seng,
saa kan vi følges ad?”
Edison såa” adspredt op fra Bøgerne og Papirerne,
han havde for sig; han var endnu ikke paa det Rene
med, hvem det var, som talte, og hvad Manden havde
sagt. Vennen gentog sine Ord og føjede til, at det var
over Midnat. Edison tog sig nu med Haanden til Panden
og gned sine Øjne; saa aabnede han Vinduet og sagde til
Vennen med et Smil:
»Ja, saa er det nok paa Tide, jeg kommer hjem.
For ser Du, min Ven, jeg har holdt Bryllup i Dag — i al
Stilfærdighed; — men det er jo ikke umuligt, at Mary
allerede er begyndt saa smaat at undre sig over, hvor jeg
bliver af.”
Og Edison fortalte paa Vejen hjemad, hvorledes han
kort efter Middagen pludselig havde faaet en udmærket
Idé med Hensyn til Konstruktionen af et nyt Apparat,
som netop i de Dage voldte ham store Vanskeligheder.
Han maatte hen paa Laboratoriet med det Samme, men
han havde sagt, at han om en Times Tid vilde komme
lilbage. Og saa havde Studierne og Eksperimenterne
saadan opslugt alle hans Tanker, at han ikke vidste af
Dag eller Time eller Brud eller Noget.
— — Om Edisons sjældne aandelige Bevægelighed for-
tæller en ung Kunstner, Mr. Francis Lathrop, der, mens
Opfinderen levede i Menlo Park, gæstede ham for at
tegne hans Portræt til et stort illustreret Tidsskrift.
»Daå jeg kom til Menlo Park,” skriver Mr. Lathrop,
»fandt jeg til min Forundring Opfinderen siddende foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
