Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 301
støtte det nationale Arbejde paa det elektriske Omraade;
man blev ved det Gamle og søgte at overbevise sig om,
at det var det Bedste. Men efterhaanden blev det klart
for Englænderne, at Udviklingen af deres elektriske
Industri gik altfor langsomt, og at det var nødvendigt at
give frit Raaderum for fremmede Impulser. De havde jo
allerede to Aar efter, at Loven af 1880 traadte i Kraft,
påa den elektriske Udstilling i Krystalpaladset sét, at Edi-
sons Glødelys besad store Fortrin fremfor det Glødelys,
deres Landsmænd havde Patent påa, og som hidtil væ-
senlig benyttedes i England; og, som meddelt, bekræftede
Medaljeuddelingen tilfulde dette for den nationale Stolthed
saa triste Resultat. Dog blev den omtalte Lov først op-
hævet i 1888; men fra den Tid har ogsaa den elektriske
Lysindustri, væsenlig repræsenteret af Edisons Opfindelser,
haft en hurtig Opblomstring. Nu har selv den mindste By
i England sit elektriske Ledningsnæt.
Men længe førend Edison erhvervede sig Koncessioner
paa de britiske Øer, var hans klare Lys trængt ud til
Romantikens fjærneste Egne. Det skinnede i Orientens
Templer og Basarer, hvor mystisk Dunkelhed havde ruget
i Aarhundreder. Det straalede i Middelalderens Klostre
over Nonnernes hvide Lin og spejlede sig i Munkenes
ragede Isser.
Og det lyste ikke blot paa Jorden, men i Jordens
Dyb og påa Havets Bund.
Glødelampen fulgte Bjærgmanden og Dykkeren som deres
gode og paalidelige Ven; trods Luftens Tæthed i Skakterne
brændte Lampen roligt og klart, og ingen Ulykke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
