Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 405
besøger hans Laboratorium. Hans tiltagende Døvhed gør
ham det ogsaa noget pinligt at tale med Folk, han ikke
kender; og ser han i sine Lokaler en Fremmed, der gør
Mine til at nærme sig ham, kan det hænde, at han gør
brat omkring og forsvinder ud ad Døren for at gemme
sig i sin Hule, hvor Ingen tør søge ham uden i Forret-
ningsanliggender.
Der kan jo imidlertid være Tilfælde, hvor Edison selv
maa tage imod en Gæst. Det vil da af hans Optræden
overfor den Fremmede altid kunne skønnes, om han i den
sidste Tid har haft Held med sine Opfindelser eller ej. Har
der vist sig Vanskeligheder, som han endnu ikke har
kunnet overvinde, da er han indesluttet og uelskværdig,
synes aldeles Intet at kunne høre, falder i Tanker, mens
den Besøgende siger ham de skønneste Komplimenter, og
vaagner først, naar Gæsten rejser sig for at gaa. Saa
kan han betragte den: Fremmede med et Par store, for-
bavsede Øjne, som om han først nu opdagede, at han
ikke var alene. Og med nogle hastigt udtalte Ord tager
han Afsked med ham. Saadan er han, uden mindste
Hensyn til, hvem der er hans Gæst.
Men er man saa heldig at blive forestillet for Edison
paa et Tidspunkt, hvor han er tilfreds med de seneste
Resultater af sit Arbejde, da ser man en ganske anden
Mand for sig. Då er han livlig og meddelsom og benytter
sig af pudsige Slang-Ord; Hørelsen er ligesom en Smule
bedre, og han viser en englelig Taalmodighed under For-
klaringen af Maskiner og Apparater.
I et saadant lykkeligt Øjeblik havde Edison en Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
