Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDISON 491
tisk Interesse, som man jo ikke sætter sig hen og tager
Fotografier timevis til levende Billeder.
I Begyndelsen tog Edison alle Billederne til Kineto-
skopet i sine fotografiske Atelierer og udelukkende ved
kunstigt Lys. Han troede det elektriske Lys nødvendigt,
hvor det galdt om at tage en Mængde Billeder i en saa
rivende Hast; naar Lyset for hvert enkelt Billede kun
maatte virke i en ganske ringe Brøkdel af et Sekund, gik
han ud fra, at dette Lys maatte være af en sjælden Inten-
sitet. Han anvendte først fire Magnesiumlamper med Pa-
raboler, senere tyve Buelamper, hvis samlede Lysstyrke
svarede til omtrent halvtresindstyve Tusinde Normallys.
Dette blændende Lys blev af mægtige Reflektorer kastet
over de Personer eller de Scener, som skulde optages i
Kinetografen.
Medens Mr. Muybridge ved sine Eksperimenter af
lignende Art altid havde benyttet en Række Cameraer,
brugte Edison kun ét, hvilket var en ubestridelig Fordel.
Naar han saa havde sin negative Strimmel færdig, lod
han den sammen med en ny Bromsølv-Strimmel gaa igen-
nem en Maskine og tilvejebragte derved de positive Bil-
leder, som da efter at være underkastede den sædvanlige
fotografiske Behandling blev indsatte i Kinetoskopet.
Den oprindelige Form for dette var et Apparat, der
lignede et lille Skab, i hvilket var anbragt en elektrisk
Motor, som ydede Drivkraften til den Mekanisme, der
førte Strimlen med Billederne frem. Enderne af Strimlen
var fastgjorte til hinanden, saa at det Hele dannede et
sammenhængende Baand, hvis Længde var fra halvtresinds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
