Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 EDISON
Efter et Par Ugers Forløb var Teatret rejst. Men det
er jo heller ikke netop nogen Pragtbygning. Det ligger
inde mellem Rækkerne af de lave Huse, som omgiver den
store Laboratoriebygniug, og det er det mindste af dem
alle. Ikke desto mindre falder det straks i Øjnene, naar
man begiver sig ind paa Laboratoriets Enemærker.
Det kinetografiske Teater er en lav, aflang Hytte
af et højst uregelmæssigt Udseende. Omtrent den ene
Halvdel af den er dækket med et fladt Tag, som ved en
simpel Mekanisme kan aabnes og lukkes efter Behag; der-
efter hæver Taget sig i Midten meget stejlt, og i den
modsatte Ende er Tagkonstruktionen atter en anden.
Hele Bygningen er opført af Tjærepap, og blandt Labo-
ratoriets Folk kaldes den aldrig andet end Sorte Marie.
Træder man ind i Teatret, møder Øjet den skarpeste
Fordeling af Lys og Mørke. Under det ene Tag er der
mørkere end i den sorteste Nat, under det andet ligger
Rummet badet i Solens Straaler. Men førend man endnu
har vænnet Øjnene til Lyset, mærker man en underlig
Usikkerhed i Grunden under sine Fødder, og man opdager,
at hele Huset langsomt og lydløst drejer sig rundt; og
Lys og Skygge veksler atter.
Bygningen hviler i Midten paa en Tap, og under dens
fire Hjørner er anbragte Hjul, som løber påa Jærnskinner,
der er lagt i en Cirkel ligesom ved en almindelig Dreje-
skive. Edison har indrettet sit kinetografiske Teater påa
denne Maade, for til enhver Tid af Dagen at kunne faa
Sollys ind i en hvilkensomhelst Krog af Bygningen.
Dog er der ét Rum i Teatret, hvor der bestandig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
