Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
INDLEDNING
scientia 3: videnskapen. Siden gik det over til at anvendes om det specielle
lærerkollegium, som ledet det samfund av studiefæller, der var sammen om
at dyrke en enkelt videnskap eller en gren av denne. Regelmæssig var der
gjennem middelalderen ved hvert universitet fire saadanne fakulteter. Men
det regnedes ikke for nogen nødvendighet at ha dem alle samtidig repræ*
sentert. Der kunde godt være universiteter, som alene nådde to eller tre
fakulteter. Til en tid var der ogsaa mellem dem, som søkte til et universitet,
en inddeling efter de forskjellige nationes, som besøkte dem. Der var de
universiteter, hvor disse kunde danne grundlaget for den hele ordning. Men
en saadan deling holdt sig ikke længe. I stedet for n^tioneF traadte Baa de
før nævnte facultates. Disse hadde sin i aarenes løp hævdvundne rangordning,
der opnaadde almindelig anerkj endelse. Øverst kom det teologiske fakultet.
Efter dette fulgte det juridiske og saa det medicinske. Disse tre fakulteter
re^nedeß som de høiere (superiores), mens det fjerde repræsenterte den al
mindelige forhal til videnskapen. Gjennem dette, facultas artium, artistfakul*
tetet, maatte først alle studerende gaa. Det kaldtes nok det ringere fakultet
(inferior), men ansaaes dog for at representere den almindelige, den rene
videnskap, i motsætning til de tre, der nærmest omfattede specialstudier. *
I denne foroindelBe er 0F823 at nZevne ordet
Bom ztammet kra
(^rZelcenland. Det duldcet atter op i middelalderen paa Karl den BtoreB tid,
men tile fornemmelig l<urB NOB numaniBterne, fra det 15 aarnundrede av.
var nZerme3t Btrengt Bluttede, iXrde Bei3lcaper; men ordet l?rul(te8
oF3aa enBtvdiA med et universitet eller ialfald en nsiere underviBninFB2N3talt,
0F nvad der nsrer til et Baadant, oeteFneB ofte Bom H^ac/emlF^.
I_lniverBiteterneB fremvelcBt foreAilc lanABomt, over et oetvdelig tidBrum.
Overgangen fra de mindre, regel- og formlene Fc/10/^e til de nsiere, omfat
tende Ftuc/lH nar iBXr foregaat g^ennem det tolvte aarnundrede. DelB BlcvldteB
denne utvikling fornoldeneB egen magt, med den drivende lcrakt Bom deri
laa. DelB Bl<rev det Big fra indtlvdeiBe av geiBtlige og verdBlige mvndig
neter, fra longer, fra Kei3er og fra pave. (!^ennem det tolvte, trettende og
fjortende aarnundrede opBtod der en rZel<l<e Ftuc/ia FenerH/lH paa forB^ellige
Bteder i Italien, lran^rilce, England og 3panien. DiBBe diev n^emzteder lor
et liv, Bom devXget Big i viBBe, mere laug3MXBBige former, der n«ie Btemte
overenB med middelalderenB nerBlcende aand. 3elv nvor der endnu manglet
formelige univerBiteter, 3aaledeB Bom tilfZeldet IZenge l)1ev i
drog
lilcefuldt vandrende Bcnolarer rundt og forte Bit omtlaldcende liv. I^etop i
I^vBl<land lcan det gjerne BigeB, at det var di33e
Bom fsrBt frem
lcaldte, lilceBom foregrep univerBiteterne. Det var l)1. a. dem, Bom Bl<apte den
Internationale Btudenterdigtning, der med Bin oprindelBe B«l<er langt tilbake ".
1 Georg X^u/m^nn, Die (3eHc/lic/ite der deutschen l/ni>er«l^en, I—II (Stuttgart, 1888
-1896).
2 Dr. Ftiedrich Schulze und Dr. Paul Ssymank, Das deutsche Studententum (Leipzig 1910).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
