- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
v

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDNING

V

De tyske universiteter blev først skabninger av clet fjortende aarhundrede.
De var derhos alle fremgaat ved en formelig stiftelse, gjennem en særlig
grundlægningsakt, efter en keiserlig eller pavelig oenaaclning. De var bygget
paa de samme regler, som i forveien var gjældende for de ældre høiskoler.
Nye momenter bragtes ikke egentlig gjennem dem med ind i utviklingen.
For Danmark, for Sverige og for Norge fik disse tyske universiteter megen
betydning. For en del avløste de universiteterne i Europas vestlige lande,
som tidligere udelukkende hadde været søkt derfra.
Naar saaledes nordmænd tidligere utenfor hjemlandet hadde villet er
hverve nogen videregaaende literær dannelse, hadde de alene kunnet søke
denne ved et av de bestaaende studia generalia i vestens riker. Hjemme kunde
de nok paa derværende skoler ha anledning til at erhverve, hvad der be*
n«vecleB av Icun^lcaper for at opnaa en stilling som prest. Saavel i Norge
som paa Island fandtes saadanne skoler forholdsvis tidlig ved katedral*
kirkerne og ialfald ved flere klostre. Der forekommer antydninger av, at
undervisningen ved disse ikke har været indskrænket til det mest elementære.
Men den, som vilde gaa videre, var dog henvist til at søke utenfor fædre=
landets grænser til cle høiere læreanstalter, som der vandt ry. Navnlig var
her klostrene behjælpelige og især kunde dominikanere og franciskanere
dermed spille en stor rolle. Fra deres skoler i hjemmet sendtes disciplerne
videre til ordenernes utenlandske collegia. Begge de nævnte ordener arbeidet
meget for at utbrede videnskabelige kundskaper.

Universitetet i Rostock. Fra og med det femtende aarhundrede traadte
Rostock i spidsen for de utenlandske høiskoler, til hvilke studerende nord*
mænd søkte hen. Det derværende universitet var stiftet gjennem en bulle av
pave Martin V, som bærer datoen 13 februar 1419. Det traadte endnu samme
aar i virksomhet. Samtidig dermed begyndte ogsaa søkningen av norske
studerende til Rostock, som paa denne tid stod i livlige handelsforbindelser
med Norge, fornemmelig mecl kysterne omkring Oslofjorden. I denne
Hansestad indstiftedes snart et eget norsk studenterherberge, som antagelig
vedlikeholdtes av hjemlandets domkapitler eller muligens alene av erkestolen
i Nidaros, den Baalcal6te reFentl^ Fanctl Olavi, den eneste norske stiftelse
av denne art, hvorom der overhodet høres gjennem hele middelalderen.
Regentia eller bursa var gjerne det navn, som tillagdes de kollegier med
dertil hørende bygninger, i hvilke de studerende fandt optagelse. I Rostock
forekom saadanne fra universitetets oprettelse av, og de træffes der helt til
det syttende aarhundredes utgang. Studenterne levet i clem Bom under
klosterlig tugt, med strenge regler. Den norske regens kaldtes ogsaa
collegium Norvegianorum, det eneste nationsnavn, som anvendtes paa en
saadan bygning i Rostock. Andre navne kunde minde om middelalderske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free