- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
vi

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VI

INDLEDNING

gjestgivergaarde som domus unicorni, domus aqvilæ. Disse stiftelser nådde
særegne forstandere, som nvppig hørte til universitetets betydeligste lærere.
Paa reformationstiden gik det, under universitetets almindelige forkald, ogsaa
tilbake med regenserne i Rostock. Netop i 1530 nevnes av fire saadanne
ogsaa St. Olavs hus som et av de korfaldne kollegier, og etter denne tid er
det neppe oftere nævnt. Antagelig NXNger dette sammen med, at under
støttelsen hjemmefra da er stanset, og norske studenter i Ko8tocl( nar for
eftertiden været henvist til at søke bolig i andre kollegier 1 .

Svenske og danske universiteter. Like elter oprettelsen av Rostock univer*
sitet gav pave Martin V de tre skandinaviske rikers konge, Erik av Pommern,
24 mai 1419 tilladelse til at grundlægge et universitet i et av sine lande. Der
maa ha været en sammenhæng mellem de ønsker, som paa denne maate omtrent
samtidig fremkom fra begge Østersjøens bredder, i nord som i syd. Men
noget nærmere er ikke derom kjendt. Likesaa litt vites noget om de grunde,
som foranlediget, at det skandinaviske universitet ikke ved denne leilighet
kom istand. Saa meget mere søktes Rostock gjennem neie det femtende
aarhundrede av de nordmXnd. som utsendtes kra sine kapitler for at studere.
Merkelig nok kom kun et par norske munke dertil, Her var i lang tid det
lærdomssæte, som nådde størst betydning for Norge. De sidste norske
erkebiskoper, flere andre norske biskoper med kanslere og høiere geistlige for
øvrig hadde alle studert i Rostock. Tildels kunde dette utfyldes av det
nærliggende universitet i Greifswald, som stiftedes i 1456 ay pave Calixtus 11.
Paa denne maate tilfredsstilledes i det væsentlige nordmænds behov av
høiere videnskabelig dannelse, uten at der merkedes spor av. at der har git
sig tilkjende ønsker om at faa oprettet kollegier eller lærerstole inden landets
egne grænser. Mens der gjennem det femtende aarhundrede høres om den
slags krav fra svenske domkapitler, er i denne henseende fra norsk side alt
stille og rolig. Den vanmagt, som i Kalmarunionens dage hadde grepet
Norge, blev stadig større. Det var, som om tanken paa et universitet ikke
kunde fattes av hin tids nordmænd, mens den i Sverige og Danmark vandt
anklang som et led i samtidens politiske og nationale bevægelser og i begge
lande omtrent til samme tid blev omsat til virkelighet.
kra dansk side aapnedes ksrst underhandlinger i kom om at laa et
universitet.
rimeligvis gav dette fore»ket kraft og fart til de tilsvarende
svenske bestrebelser. Ved pave Bixtuß IVs bulle av 27 februar 1477 og
ved riksraadets privilegiebrev av 2 Mii nXstekter oprettedes
unlverFltet,
nvor de fyrste forelesninger noldtes i den paafslgende nsst. ’lo aar senere,
i mai 1479 aapnedes det danske X/sben/iavnF univel-Fltet. som allerede pave
3ixtus IV ved bulle av 19
1475 nådde tillatt stiltet, og som deretter
Otto Krabbe, Die Universitåt Rostock, I—II (Rostock 1854).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free