- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
viii

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VIII

INDLEDNING

nat. For Norge blev den nationale slappelse avgjørende. Likesom her intet
var at rekonstruere, saa var der heller ikke plads for en nydannelse. Mindst
ay alt tænkte kong Kristian 111 derpaa. Og dog kunde leiligheten maaske
ha været forsøkt. I bispestolenes gods hadde man efter al rimelighet kunnet
ha en tilstrækkelig støtte for et norsk universitet. Som alt andet i landet
laa det vergeløst hen og blev inddrat til statens eiendom med helt andre
formaal for øie. De videstgaaende anstalter, som tidligere hadde været for?
haanden, var skolerne, og høiere kom man heller ikke nu. Hvad der var
av kraft, blev lagt paa dem. Skolerne beholdt sine lectores theologiæ, læse*
mestrene. De blev atter istand til at utdanne prester, som før katolske, nu
protestantiske. Om disse prester senere vilde søke til et universitet for sin
videre utdannelse, til det danske eller til et mere bortliggende, stod dette
dem frit. Men der stilledes ingen fordring.
Foreløbig skulde det ligge nærmest at henvise de studerende fra norske
skoler til Kjøbenhavns universitet. Gjennem sin nye fundats av 1539 var
dette betegnet som et universitet for Danmark. Men til samme tid skinner
det overalt igjennem, at det var beregnet paa at virke til gavn for begge
riker, for Norge som for Danmark, og at det maatte ansees som en fælles*
institution for begge riker. Veien til Rostock og andre utenlandske uni
versiteter var dog paa langt nær ikke dermed stZen^t. Langt ind i det syt*
tende aarhundrede vedblev nordmænd at reise over Nordsjøen og Øster*
sjøen for der at søke grundvolden til sin videnskabelige utdannelse eller
ialfald at avslutte denne. For den nye protestantiske regjering kunde der
intet være at utsætte paa, at nordmænd drog til universiteter som Rostock,
Oreifswald og V(^ittenberA. Men da den katolske inotreforrnation ved slut
ningen av det sekstende aarhundrede atter reiste hodet og de unge nord
rnXnd, navnlig av jesuiterne, hendroges til den gamle bekjendelses universi*
teter og der paavirkedes, blev stillingen en anden. Saadant maatte fra
regjeringens side søkes motarbeidet. Men da saa den sig ogsaa nødsaget til
at indrømme de norske studenter fordele, naar de kom til det danske uni
versitet. Den maatte selv lede dereB skridt derhen. I K^obennavn var der
tidlig sørget for at hjælpe studenterne. I 1569 ordnedes kommunitetet, og
der arbeidedes ogsaa for at skaffe en regentia. En saadan kom dog først
endelig istand i 1623. Men begge disse stiftelsers midler stammer kra Dan*
mark, og først i 1607 blev der git nærmere bestemmelse om norske studen
ters ret til at delta i disse goder. Foreløbig fik da tolv av dem en saadan ad
gang. Allikevel hadde nordmændene tidlig begyndt at slutte sig sammen i
en snevrere kreds. I 1611 omtales saaledes det norske kollegium, som et
slags norsk studentersamfund, med eget vertskap og med eget lokale i St.
Peders stræde, — et sted, hvor det kunde gaa ganske skarpt til.
k^vad nordmXndene savnet i X^obennavn, var kanske isser landsmXnd
mellem prokessorerne, som kunde Btaa dem bi og vde dem sin veiledning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free