- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
x

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDNING

X

Studenterne hadde under K^sbennavnB beleiring tråart under vaaben og
dannet et regiment og de hadde git sig til at ytre sine særegne meninger om
statens anliggender. Nordmændene kompet sammen med de danske; de
fleste av dem tjente i første kompani, som derfor 0g332 tindeB kaldt det norske.
Der ræsonnertes over meget, og vistnok ikke mindst over den stilling, Norge
indtok inden monarkiet. let paa samtlige studenters vegne i november 1658
indgit andragende fremsattes da ogsaa som et særlig ønske fra de norke for*
langende om, at av deres nation maatte herefter nogen visse professores kon=
stitueres, som dem især kan patrocinere og i nød undsætte. Andragendet
blev ikke imøtekommet. Det vakte endog uvilje paa høiere steder. 1
Da saa i 1661 for sidste gang et norsk stændermøte samledes i Kristiania,
anholdt borgerstandens deputerte om et eget norsk universitet eller akademi.
Andragendet blev begrundet ved ønskeligheten av, at Norges ungdom kunde
faa Bin utdannelse i hjemmet og slippe de kostbare reiser. For en rimelig
utgift kunde kongen faa en varig berømmelse og folket et merkelig nytte og
gavn. 2 Men heller ikke dette andragende laante den fælles regjering øre. Og
dog ansaaes det faa aar senere rigtig at oprette et universitet i Kiel (1665).
Hvad der i Norge har været følt som generende ved universitetsfælles*
skapet maa især antages at ha været økonomiske grunde, langt mere end
nationale. Reiseme til Kjøbenhavn med det lange ophold der hadde netop
fra kostbarhetens Bide meget betænkelig ved 3ig, og derigjennem blev Bik
kerlig ogsaa mange avskaaret fra at la sine barn gaa den studerende vei.
Norskfødte universitetslærere i Kjøbenhavn. Imidlertid blev Kjøben*
navnB universitet BtedBe mere søkt av nordmænd. Fra væsentlig i sin be*
gyndelse at ha været en kirkelig institution, ved hvilken de teologiske studier
dannet det kraftigste element, blev det efterhaanden helt et statsuniversitet,
beregnet paa at tjene det nye enevældes formaal. Fra 1736 blev der ogsaa
indført en juridisk embedseksamen. Efterhaanden blev der yderligere lagt
øket vegt paa naturvidenskaperne, som utstyrtes med de nødvendige indret
ninger for deres trivsel. Men om end tallet av norske studenter kunde økes,
vokste ikke skaren av norske videnskapsmænd. I lange tider høres intet om
norskfødte professorer, hvortil der dog engang BvnteB at na været følt trang,
og da der omsider kom en saadan, for første gang efter suverænitetens ind*
førelse, var det nærmest et eksempel paa direkte begunstigelse fra konge*
magtens Bide. Det var Mauritius Petri Køningius, som var født 1637
i Kraakstadhavn ved Moss av danske forældre. Han tok i Kjøbenhavn en
glimrende teologisk eksamen og studerte senere i England og Tyskland
cartesiansk filosofi. Efter hjemkomsten utgav han (der paa titelbladet kaldtes
(Kbkvn. 1855).

2 Meddelelser fra det norske Rigsarkiv, I, s. 42 (Kristiania 1870).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free