- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
xii

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XII

INDLEDNING

Norge. Han valgte dertil Sorø, hvor han rikelig doterte det efter lang nen
sygning i 1747 gjenreiste ridderlige akademi eller høiere undervisningsår
stalt. Et norsk universitet synes ikke at være kommet inden hans tanker.
Og dog varte det ikke længe, forinden ordet efter hans død (1754) atter
blev nævnt og fandt gjenklang, ikke alene i Norge, men ogsaa i Danmark.

Videnskapsselskapet i Trondhjem. Et institut, ialfald med et videnskabe*
lig bipræg, fik forøvrig Norge allerede i 1757, nemlig i Bergseminariet paa
Kongsberg. Men dette, som atter 1786 fornyedes, var dog ekter sit hele
anlæg vel specielt for at avgi et utgangspunkt til at bli et fuldstændig univer*
sitet. Det kan neller ikke merkes, at derfra er utgaat saadanne tanker. Der
imot henrandt der kun et par aar, forinden der fra en helt anden kant høres
om, at der opstod følelser av, hvad Norge i den henseende savnet. Det blev
Trondhjem, det atter opblomstrende midtpunkt for de nordenfjeldske lands*
dele, som denne gang lot tanken fødes. Foreløbig kom den dog heller ikke
her til at efterfølges av handling. Forut derfor gik imidlertid oprettelsen
av et helt videnskabelig institut, skjønt av en noget anden art.
Omkring aaret 1760 var Trondhjem, Norges den gang nordligste stifts*
stad, blit hjemsted for tre betydelige lærde, som der søkte at skape sig et
sammenknytningspunkt for sine videnskabelige interesser. De tre mænd var
biskopen Johan Ernst Gunnerus, som tidligere ekter et længere ophold i
utlandet, hadde tilbragt nogen aar som professor i Kjøbenhavn, katedral*
skolens rektor Gerhard Schøning og den danske privatlærde Peter Frederik
Suhm, som gjennem et rikt giftermaal var knyttet til Trondhjem. Disse
enedes i 1760 om at stifte et videnskabelig samfund, og de utførte denne
plan. Deres private selskap blev det første videnskabelige samfund, som
overhodet har eksistert i Norge. I 1767 mottok det sin officielle bekræftelse
under navn av det XonZ-/lFe Norske I^lc/enF^Hpet-F selskap.
Det var to nor6mXn6 og en dansk, som her hadde møttes i den samme
videnskabelige trang. For dem stod det klart, hvad der savnedes i Norge,
for at der ner kunde bli et vi6enßkadeliF liv. Men de maa 03322 na hat en
følelse av, at de fremdeles stod isolert mellem sine omgivelser. Trondhjem
var gjennem deres bestræbelser blit et midtpunkt for hvad der i Norge kunde
røre sig av viclenßkadeliF liv. Det kunde jo ligge nær, at de tankte sig og
saa andre og større institutioner henlagt til Nidelvens bredder. Fra venne*
kredsen i Trondhjem blev der utgit et litet hefteskrift, der kan betragtes som
begyndelsen til det trondhjemske selskaps række av publikationer. Dets navn
var Trondhjemske samlinger av Philaletho. Her tok Suhm, trekløverets danske
medlem, til orde og pekte paa det, han ansaa for misligheternes rot. Det
var allerede i 1761, nan tok sig for den oppave at paaviße, hvad der i
Norge var utført av videnskabelig arbeide. Men saa 8a han tillike, at efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free