Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
XV
likekulclt skul6e 6ette kunne tilkreclsstille onskerne. Bom nan selv Bkrev til
Btruenßee: «Dere3 Excellence vil
Dem neie clen norske nation uen6eliF
kordun6en, nviß De naacli^ kan anta Dein 6et nve universitet, kaar vi elet
ikke, 832 Bker elet maaske alclri^ mere i kremticlen.»
Haabet opfyldtes ikke. Efter hvad Nordahl Brun senere har oplyst
(i et brev av 6 juli 1793), lød ministerens svar for den norske plans ved*
kommende kun: «Herved er intet at gjøre,» og Gunnerus følte den bitre
skuffelse, da han vendte tilbake til sin bispestol i Trondhjem. En maaned
senere var Struensee falden. Men heller ikke hans efterfølgere, det Guld=
bergske ministerium, næret sympatier for et norsk universitet. Hos <^un
nerus hadde der imidlertid været vakt lornaabninFer om at kunne medvirke
til stiftelsen av et saadant, og nu kom skuffelsen overvældende over ham.
I sine breve til Suhm fra juli 1772 nar han uttalt sig om sine følelser.
Hvad der berettes om den stemning, som nu kom for dagen overalt i
landet, viser, at der har været oppe sterke ønsker i retning av at kaa et
universitet i Norge. Hvad der især fremkaldte disse, maa na været tanken
paa studi.ernes kostbarhet. Men nu kommer der tillike frem en frygt for
de fristelser, for hvilke de norske studenter kunde tænkes at være utsat i
det fjerne Kjøbenhavn, hvor de var saa langt kra alt tilsyn av sle^t og
kjendinger. Der var vaagnet en forstaaelse av, at hjemlandet dog vilde være
at foretrække, endnu kanske uklar, men dog sterk nok til, som det blev
sagt, at vække en storm av begeistring. Saadant kan ikke være kommet paa
én gang. Der nar længe været næret ønsker om at se et lærdomssæte reist
inden landets egne grænser. Av særlig interesse er, hvad Gunnerus oplyser
om, at Thomas Angell, Trondhjems store legatstifter, hadde nat den hensigt
at anvende sin formue til oprettelsen av et norsk universitet, men at en
daarlig vaadgiver hadde hindret utførelsen clerav. Saalænge ønskerne alene
var henvist til at gi sig uttryk i breve, kunde det ikke ventes at se mange
av disse bevaret til de kommende tider. Men ved denne leilighet stillet
kornolclene si^ mere FunstiA.
Btruensee na66e netop Belv i 1771 kjernet cle BtXNFBler, Bom nittil na66e
nin6ret otkentli^ 6iskuBBion.
na66e F^ort 6et skrevne 03 elet trykte or6
krit uten ennver deFrZensnin^. Bom al6riF kor kuncle e»nsker kra deF^e lancle
feires frem for almenneten. I I^orFe var 6er kanske paa clen ticl intet mere almin
6eliF utbrent «nske en 6elet, som Hjalclt oprettelsen av et norsk universitet,
lanker som cle. cler nu dlev fremkastet, kuncle lincle vi6ere raa6erum 03 mccl
en nittil ukjen6t styrke IXFFeB frem kor alle.
Begyndelsen skedde i 1771 med et Bkrikt av la^man^ O. G. Meyer
paa Moss. Titelen var: Undersøkelse, hvorvidt de aarsaker kan gjælde,
der anføres som hindringer for et norsk akademis oprettelse, anstillet av en
nordmand. Med dette lille skrift føres man midt op ien diskussion, som
gir beviser for, at spørsmaalet om trangen for et norsk universitet dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
