- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
xvi

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XVI

INDLEDNING

var saa helt nyt. Meyer skrev ut av misfornøiede nationale stemninger. Den
tankegang, der aander ut fra disse blade, er en anden end den, som besjælet
Suhm og Gunnerus. Med sterk lojalitet mot kongen skriver han om sine
landsmænd: «Listighet har betat dem sine rettigheter, falskhet har faat
hævd paa at bedrage os, og vi tier.» Hans N2tion2le glød, med den bitre
harme gir forfatteren en viss kraft, og han tordner mot Kjøbenhavn : Store
stæder, store laster I Dette er atter som slaat fast og blir et hovedargument,
som om det var en særegenhet for Danmarks universitetsstad. Meyers bok
fik sine motstandere. Men den fandt ogsaa Bine forsvarere, og den kaldte
enkelte landsmænd frem paa arenaen i den literære diskussion. Med dem
stod Suhm, der skrev som philonovargus og gav et forslag om indretningen
av et akademi i Norge. Suhm var enthusiastisk ven av Norge og endnu
fem aar senere skildret han i begeistrede vers sine literære og videnskabelige
fremtidssyner for landet. En av de norske forfattere fra 1771 opfordret like*
ledes Kristian VII til at besøke Norge med dets efter ham sukkende ind=
byggere. Ogsaa tidens danske presse gav P1268 for denne 6ißkußßion.

Kronprins Frederiks besøk l Norge 1788. Universitetssaken døde ikke
med Struensees fald. Men Gunnerus oplevet ikke selv at faa se den gjen*
optat. Stille har det dog visselig ikke været i disse aar. Dertil hadde den
slaat for dype røtter, og da anledningen atter var der, viste det sig, hvilke
sterke sympatier den hadde for sig inden forskjellige lag av det norske 82M
fund. I 1784 hadde den unge kronprins, Frederik, personlig overtat rikernes
styrelse i sin far, Kristian VII’B navn. Han møttes med store forvent
ninger, og da han i 1788 under oprevne politiske forhold ikke mindre end
to gange avla besøk i Norge, viste det sig, hvad det var, folket haabet at
faa 2V ham. Der kom 2tter en strøm av literære produkter, som tolket den
almindelige stemning. Kanske i sin kraftigste form kom denne tilorde fra
den i samtiden meget ansete danske filosof, Tyge Rothe. Varmere til
slutning var det vanskelig at finde for det norske nationalønske. Hans skrift
hadde titelen Danmarks og Norges fordringer til hinanden i anledning av
kronprinsens reise til Norge. Likesom hvad Suhm før hadde skrevet, var
dette et nvt dansk indlæg for Norges sak. Bunm og kotne nZevet kravet
paa et norsk universitet op i ideelle sfærer.
I Norge blev nu saken først optat av søndmøringen Hans Strøm, siden
1777 sogneprest til Eker, den ansete naturforsker. Han vendte sig umid*
delbart til kronprinsen selv og la ham i et indtrængende brev saken P22
sinde. Bakefter skrev han En nordmands fordringer til sine ianckm^nas,
en bok, som 2NF2veB kremk2l6t ved Rothes optrZe6en. Paa samme M22te
skrev en ei udekjen6t svensk M2n6, Karl Inon^nn Manderfelt en
liten piese i samme anledning. Overalt hørtes de samme toner, overalt kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free