- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
xvii

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDNING

XVII

ropet om et norsk universitet. Da saa kronprinsen selv indfandt sig P22
norsk grund, kom det samme atter frem. Det lød saaledes straks ved ankom*
sten til Trondhjem. I denne by traadte Videnskapsselskapets vicepræses,
stiftsprovst Kr. Fr. Hagerup frem og tolket for prinsen, hvad der var det
norske folks almindeli^e ønske. I dristige og derfor ogsaa opsigtvækkende ord
trængte det sig krem fra hans læber: «Vi begjærer ikke penge; midlerne til
at skaffe os et universitet har vi hos os selv.» Da saa prinsen kom sønden*
fjel6B, fik han i samtaler med Strøm i lllcer pre3teFaar6 og i Drammen, høre
nye bekræftelser herpaa, og han synes nu at ha uttalt sig derom i bifaldende
ordelag. Tidspunktet var ogsaa vel skikket til at styrke det norske ønske
og overbevise rikernes styrer om, hvor klokt og betimelig det netop nu vilde
være fra hans side at imøtekomme nordmændene. Aaret 1788 gik til ende
uten at bringe nogen avgjørelse. I egenskap av Ruslands allierede maatte
kronprinsen føre en kort, unyttig krig mot Sverige.
Til universitetet hørtes intet mere. Paa ny maatte kravet vente paa sin
virkeliggjørelse. Atter maatte det gjennemgaa en ny fase; men heller ikke denne
skulde bringe resultatet, skjønt det viste sig, at tanken ikke var glemt i Norge.
Der skulde ikke saa meget til for at sætte Binclene i devXFeiBe og bringe hjer*
terne til at slåa sterkere for et anliggende, som stedse mere betragtedes som
fedrelandets store livssak. Jevnlig merkedes der smaa tilløp. Tidspunktet
hadde ogsaa Bin betydning. Det er ikke længere alene det kostbare og
angivelig moralsk risikable Kjøbenhavnerophold, som bærer kravet. Likesom
der allerede i 1771 i Danmark hadde været talt om fordelene ved at flytte
universitetet til en mindre by, saa kom det efter 1788 alt mere frem, at det
norske universitet i en ganske anden grad skulde kunne gi et uttryk for den
nye tids ideer og svare til dennes krav. lyfter den franske revolution var
der kommet et andet sving i rievXFeiBen for et norsk universitet, og samtidig
økedes dens nationale karakter.

Wilses univevsitetskrav. I 1791 blev et saadant tilløp gjort. I dette aar stif*
tedes 4 august i Kristiania et saakaldt Korresponderende topografisk selskap, der
søndenfjelds kunde bli noget lignende som man nordenfjelds før hadde faat i
Videnskapsselskapet, — et samfund, i hvilket de høiere nationale og literære inter*
esser kunde møtes og deres talsmænd tinde et selvgit samlingspunkt. Hensigten
opgaves at være den at utbrede en nøiagtig kundskap om det land, vi bebor,
saavel l det hele som i alle dele derav. Stifteren var en dansk mand, med
sterke interesser for Norge, stiftamtmand Frederik Moltke. Sammen med
ham optraadte syv andre mænd, danske som nordmænd, Wilse, Treschow
og Strøm m. fl., som paa forskjellige maater allerede var nævnt i forbindelse
med arbeidet for det norske universitet eller ialkald snart skulde komme til
at bli dette. Mest bekjendt er selskapet blit i literaturhistorien gjennem
1 - 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free