Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV
INDLEDNING
Som De nar jeg der erholdt en viv, som utgjør mine dages lyst; som De har
jeg der erholdt raske gode barn.» Men han hadde længe sværmet for at
skaffe dette forsømte, vigtige land et fremstøt til /01-^cZ/INF ved en nslH/:c>/e,
og da han saa fik se et angrep fra selve Norge, paa denne tanke, da maatte
hans narme gi sig luft. Ti han kunde ikke tvile om, at saken vilde gjen*
nemføres: Norge vil være enig og ikke tape maalet av sigte.
Forskjellige hensyn virket ved samme tid med til at bringe kraftig liv i
den bevægelse, som Wilse hadde sat i gang; det var i selve revolutionens
aar 1793, den tok sin begyndelse. Skandinaviske stemninger begyndte at
sætte stempel paa tidens krav. Det gamle holdt paa at tape terræng; overalt
hørtes om gjæring i gemytterne, og fremfor alt var der utover Norge vaagnet
en følelse av, hvad det endnu savnet. Gjennemgaaende net det: mere oplvB
ning. Der gaar gjennem Norge, og gjennem Danmark med, en MX^ti^
følelse av, at det gjaldt om at vise fuld retfærdighet mot det ene som mot
det andet tvillingrike, og at dette var i begges velsorBtlaede interesse. O^aa
grep her ind den nye opfatning av Norge, som landet med c»deiBtrineten og
de særegne samfundsformer, til hvilket det faldt naturlig at søke hen for at
skape den type av et universitet, som tiden nu maatte trænge. Som to
riker, maatte der ogsaa være to universiteter, med übegrænset frihet til at
vælge imellem dem. Det var ner let at opnaa enstemmighet mellem uni*
versitetsakens talsmænd i Danmark og i Norge. Universitetet i Kjøbenhavn
hadde i 1788 faat en ny, i flere punkter forbedret fundats. Men denne
rammet ikke nelt fremskridtmændenes idealer. De ventet sig derimot mere
av et universitet i det norske samfund. Wilse hadde villet se saken i al
mindelig belysning og av den grund ogsaa søkt at faa den bragt frem for
utlandets domstol. Derav kom der dog ikke synderlig ut, og det blev
væsentlig opinionen i Norge og i Danmark, som kunde t2^eB til indtXFt.
Xun undt2Aelßeßviß trZen^er der BiZ krem en s«1el8e 2v norßk Bep2r2tißme,
822d2N 30M den, der K2N NSre3 lAennem nordm2nden
I.^I>II)8 82rk2
3ti3ke utorud, Bom N2N i 1793 eller 1794 nedtegnet P22 p2piret kor 2t 82tiriBere over Bit BXrli^e kXdrel2ndß tilri2ketrXNAte tilßt2nd 0A om den neie univerBitetßß2k. I^2N linder Bi^ i tidßtornoldene Bom i det uundA2aeli^e. I^len der
liFFer l)2k N2NB utilkredßnet med det i «ierilikket r?eßt22ende en N2rmkvldt
mißn«ie, Bom B»ker 2t Bk2ike Bi^ lukt. Imidlertid er det med N2M 3om med
de 2ndre, det er ÜBikkert, nvor dypt det K2N N 2F22t. De v2rme utorud av
lojalitet «F av tillredßnet med Kronprin3enß Btvre3Zet N2r tremdeleß 0^322 i
overwket, 0A trykket lra neden er endnu kun 3V2kt 0A ople»8e8 sor
det f«rßte, Bom F22r det imot. kverken danßk eller norßk opinion nar ved
81A no^et virkelig oeßieFtet med aanden sra den kranßke revolution OF aaret
1793. ?remdeleß er det, 3om om nordmZendeneß n«ire<Btede tale ikke l)Xreß
oppe av den tornsdne krast. Der nviler altid et loroenold over dereß Btolte
naar? om kremtiden, det er, 3om om de ikke Belv kunde tro P22 3ine drsm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
