- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
xxv

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDNING

XXV

mes virkeliggjørelse. Det kommer tilsyne overalt. Envold Falsen hadde
hat ret, naar han krævet alle nordmænds enighet som den første betingelse
for et godt utfald. Saa var det med den del av planen, som var beregnet
paa at virke mest, med den almindelige subskription, der skulde maale
styrken av den nationale vilje. Der var utvilsomt beredvillighet tilstede.
Men enhver tegning av bidrag skedde dog kun med forbehold, — under
betingelser, og ingen traadte frem, der uten noget andet hensyn skjænket et
beløp til universitetets ißtandbrinAelße. hummerne var respektable i forhold
til bidragsydernes evne, og der blev Fit like vel av danske som av norske.
Stiftamtmand Hauch i Bergen tegnet sig for 500 rdl., og der var mange
bidrag, som var ret betydelige paa 100 og paa 200 rdl. Men for saare
mange net det sig, at de nok var villige, men at deres midler var smaa, saa
de ikke kunde bestemme sine bidrags størrelse. Der findes en fortegnelse
fra Wilse paa 25 bidragsydere, overveiende prester, som hadde tegnet sig
for kapitalbidrag op til 1000 rdl. - det hele dog ikke 6000 rdl.
To kjøbmænd i Kragerø glimret med store bidrag, Peter Andreas
Heuch, hvis navn oftere sees i di3kuBBionen, tegnet 1000 rdl. og Georg
Kristian I^L^c» 500 rdl. Men bortset fra dem, var det ikke Norges
kapitalsterke borgere, til hvem endnu henvendelsen var utgaat. I den hen*
seende Baa Nordahl Brun med mismod paa de forhaandenværende utsigter.
Han skrev fra Bergen til Wilse : «En Anker og en Wessel med i spillet, er
allerede meget vundet. Men Norge eier ikke fem saadanne, Bergen slet
ingen. Bergen er nok den rikeste by i Norge. Men dens publikum be*
staar av kjøbmænd, der vel har hjerter aapne for enhver nærværende nød
og fare. Men her er ikke et Baadant tilfælde, og deres sønner opdrages for
det meste til handelen. Vilde man dog sætte akademiet her, saa turde
Bergen bidrage mere end nogen anden by i Norge. Nu derimot var det
høieste, man herfra kunde vente av geistlighet, embedsmænd og viden
skapers elskere 13 500 rdl.» I disse ord laa megen sandhet. Av Bernt
Anker ventet mange store beløp, og disse vilde i tilfælde ikke være blit
skuffet. Fremfor alt hadde han fæstet sine øine paa det store bibliotek,
som Suhm hadde samlet og nu hadde hos sig i Kjøbenhavn. Suhm var
villig til at sælge billig, og bøkerne skulde nu skjænkes til et norsk uni*
versitet. Men der var ikke mange, som i midlernes størrelse kunde lignes
ved Anker. I et indlæg i diskussionen taler han om en rik og barnløs
videnskapers mand, fra hvem der kunde ventes et stort bidrag til det kom
mende universitet. Ved denne maa han vel nærmest na tænkt paa sig selv.
Sakens endelige utgang blev denne gang følgende. Den paa Kristiania*
møtet i 1793 valgte komité indgav under 18 april 1795 en ansøkning til
kongen, der i smigrende og høist anerkjendende ordelag tilkjendegav sin
følelse av den lykke, de nød ved at leve under en god og faderlig regjering.
Videre gjorde de rede for, hvad de siden møtet hadde foretat sig, og nvorI - 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free