- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
xxxiii

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDLEDNING

XXXIII

Det var med andre ord en læreanstalt /or ikkestuderende, hvortil der endnu
kun fandtes faa sidestykker, men hvortil der i Norge føltes voksende trang.
Nylig var adgangen til de lærde skoler ogsaa aapnet for andre end alene for
dem, som var bestemt til universitetet. Men netop for disse var det nød*
vendig at ha en anstalt, ved hvilken de elter fuldiZerdi^ skolegang kunde
avslutte og tilendebringe sin utdannelse. Med denne begrundelse ansaa univer*
sitetsdirektionen det som en værdig gjenstand for kongens forsorg, at viden*
skabelig oplysning ei blir en udelukkende eiendom blot for den ved univer*
sitetet studerende ungdom, men at dens utbredelse ogsaa fremmes blandt
alle klasser av statsborgere, som behøver en saadan oplysning. Som den
offentlige mening i Norge i øieblikket var, kunde tiden være inde til at
vise denne forsorg ved at stifte en offentlig læreanstalt, der i sin c>rFanißatic>n
og i sin bestemmelse var noget andet end et universitet. Denne skulde virke
i nøie overensstemmelse med Norges lokalomstændigheter og hov edjot nøden*
heter. Som de fag, der ved denne skulde foredrages, nævntes matematikkens
hoveddele, fysik, kemi, de enkelte grene av naturhistorien, økonomi og
teknologi. Mens universitetet vedblev som høiere dannelsesanstalt for de
studerende, vilde Norge i et akademi for ustuderte, bestemt for samfunds*
klasser, ha en anstalt, hvis virksomhet grep umiddelbart ind i alle det
Bei3kaoeliFe livs forhold, og som inden kort tid A^ennern vigtige man^/erF
forbedring vilde vise sine følger.
Til denne betænkning hadde endnu Ove Malling føiet et separat votum.
Efter hans mening var det givet, at ett universitet vilde være nok for begge
riker, Norge som Danmark, og at de lavere akademiske undervisningsår
stalter, som skulde oprettes i Norges fire stifter, ikke vilde gjøre nytte. Skulde
der nu skapes noget nyt i Norge, da maatte det helst ordnes e/ter tidernes
tarv og med særlig hensyn til de videnskaper, som kunde gi nationalindustrien
mere liv og kraft. Men i nogen grad stod det dog for nam som om der
ved denne leilighet kunde være oplordrinF til at sætte til en vi3B grad den nye
læreanstalt i nogen forbindelse med universitetsdannelsen. Hertil vilde han
nu ha tat hensyn, og dette kunde ske, om der ved det nye norske institut
foruten de nævnte lærestole ogsaa oprettedes en for filosofi, en for historie
og en for filologi. Det vilde ogsaa gjøre nytte ved at kunne søkes for de
forberedende universitetsstudier, likesom det vilde være til Norges gavn, om
der saaledes paa et sted blev samlet en del msend med videnBkadeliAe kvali
fikationer, hvad Norge hittil, trodB VidenBkap3BelBkapet i ’lrondn^em, hadde
savnet. De av ham foreslaaede lærestole behøvet dog ikke at oprettes med
det samme, men kunde godt komme senere. Forslaget formaadde dog ikke
at finde hans kollegers tilslutning og de hadde adskillige betenkeligheter at
fremføre imot Mallings meninger.
lyfter dette faldt konFen3 reßolution 27 april 1810. I Bin nelnet nådde
univerßitetßdirektionenß forßla^ vundet nanß bifald, 0F den nve
1 - 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free