- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
xlii

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XLI

INDLEDNING

ham mistænkelig, og at han skulde være altfor knyttet til de svenske inter*
esser, til at han veci dette tidspunkt, efter den nyvalgte svenske kronprins’
ankomst turde lades alene i hjemlandet. Nu kom han, tillidsfuld, sikker
paa sin egen sak, og opfyldt av ønsket om at tale for opkvlciei3en av sine
lanciBrnXnciB længe nærede haab. Men hvad kongen og han nu hadde at
sige hinanden, og hvorledes ordene faldt hin 1 mars 1811, da de møttes og
talte om stillingen, det fik ingen at vite, og endnu er det ikke kjendt.
Der er imidlertid adgang til at forståa, hvad der ved denne leilighet er
skedd. Det kan sluttes ut av begivenheterne, som de foreligger. I den
sidste tid var der foregaat en betydelig forandring, og denne stod i nær
forbindelse med det øiemed, for hvis skyld grev Wedel var beordret til
Danmark. Nu angik det ikke alene spørsmaalet om et norsk universitet.
Det var hele Norge, det var den ene av tvillingrikernes kroner, som det nu
gjaldt. Spørsmaalet var siden Karl Johans ankomst til Sverige lagt klart frem
i dagen. Det stod i den nærmeste forbindelse med hele fremtidens euro
pæiske politik. Det var Frederik VTs ængstelse for Karl Johan, der bragte
ham til at forandre sin holdning overfor spørsmaalet om det norske univerBitet. Kongen hadde i det længste kjæmpet imot. Han hadde ikke ment
at kunne imøtekomme de norske ønsker i 1788, ikke i 1793 og ikke i 1810.
Kun til den akademiske læreanstalt for ustuderte hadde han trodd at
kunne strække sig, den som ikke bifaldtes av hans nære omgivelser som
biskop Munter og grev Vargas, — men et universitet? den tanke hadde nan
senest i 1810 bestemt avvist. Saa var Kristian (Karl) August død. Karl
Johan var kommet og hadde optat sin energiske politik, og motstanden var
brutt. Vi nar for os situationen, som den stillet sig for Frederik VI.
Hvad har saa grev Wedel talt om i den historisk mindeværdige audiens
1 mars 1811? Først har han kunnet fortælle kongen om Mnemosyne og
den hele prisopgave^bevægelse, nvaci der laa i den, og hvorledes de norske
krav med den var tolket. Hvad Nikolai Wergeland kunde skrive, det har
grev Herman Wedel vovet at tale. Han la ikke dølgsmaal paa sine rnenin
ger. Han tolket sine egne og sine landsmænds ønsker og krav, at nu maatte
der handles, og nan kunde tilføie, at nan 7 februar sistleden hadde deltat i
generalforsamlingen av Selskapet for Norges vel, og at det var vedtat at
forberede en nationalsubskription for universitetets oprettelse. Men tillike
var det bestemt angit, at det institut for ustuderte, som kongen hadde
ment at kunne byde, ikke vilde tilfredsstille det tro norske folks krav, men
at dette ønsket et universitet i den fuldstændigste form, som tiden kjendte
for saadanne anBtalter. Der kunde ikke være tvil om, at selskapet og bak
det igjen den norske nation, i ciettte punkt stod enig og samlet.
OF nu Btocl Arev I^errnan Vi^eciel kor I<on^en Bom 3el3lcapet kor I^orAeß
velß, Born nele I^orAeß reprXßentant, til^aldt av cienne Belv. I^anß tale maatte
kaa en ve^t, Born intet orci i cienne Bale kor nacicie nat. Derrneci l)eßtenite3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free