Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
XI.III
sakens endelige utfald. Grev Wedel mottok samme dag kongens befaling
om at konferere med universitetsdirektionen angaaende den paatænkte aka
demiske undervisningsanstalt for hans rike Norge, hvorom det var direktio
nen paalagt at utarbeide en nærmere forestilling. kaa dage senere, 6 mars,
begyndte de saaledes paabudne konferencer og varet til den tyvende i samme
maaned. Da denne tid var forbi, var saken bragt i orden og ført til den
ønskelige ende i overensstemmelse med den norske opfatning. Hvad der
uten resultat var holdt frem i naivandet hundrede aar, det var opnaadd i
løpet av fjorten dage! Grev Wedels deltagelse i universitetsdirektionens
arbeide var kommet til som det avgjørende moment.
Allerede 21 mars 1811 avgaves indderetning til kongen om, nvad der i
den saaledes avnoldte konkerence var vedtat. Den var undertegnet av uni
versitetsdirektionens to medlemmer, kalling og
samt av grev
Vi^edel. hertugen av
nådde ikke deltat.
sit brud med
kongen kom nan ikke til Xiskennavn. Ved konkerencen var det vedtat som
ksrste punkt, at en akademisk IZere- eller undervisningsanstalt skulde ind
rettes i I^orge. kornandlingerne nådde derved sin nærliggende tilknvtning
til den sidste kongelige resolution i den anledning av 27 april 1810. /^len
alle andre forutsetninger kor denne blev nu kra grunden av omgjort.
I den foreliggende indberetning neter det, at grev V(^edel erklZerte, «at ekter
alt, nvad nan Hendte, nådde n»rt og kornummet, var det det norske kolks
enstemmige og ivrige «nske og naab, at I^orge maatte ernolde et universitet,
av saadan beskakkennet og saadan utvidelse, at det kunde gi den del av
borges ungdom, som vil dyrke videnskaper, saavel de IZerde som de almen
nvttige, ikke alene en forberedende, men ogsaa en utdannende akademisk
undervisning i de sprog og videnskaper, som sedvanlig nennsrer til uni
versitetsstudier, at ennver akademisk læreanstalt, anlagt elter mindre maale
stok, ikke vilde fvidestgjsre lorbemeldte folkets «nske eller naab, ikke i
nogen ønskelig grad vinde ottentlig vndest eller tillid eller underststning kra
den kormuende klasse, som er istand til at understøtte, og altsaa ei neller
kunne gaa krem med neid eller til varignet. Derimot noldt nan sig ekter
modneste overlZeg forsikret om, at et kuldstZendig universitet vilde bli mot
tat med aapne arme, bli yndet, s»kt og understøttet, og end mere binde na
tionens Derter til den konge, som stiktet det.» 3om ner gjengit var den argu
mentation kormet, nvormed grev
overbeviste universitetsdirektionens
medlemmer om nsdvendigneten av at imøtekomme det norske kolks «nske
om et universitet i landet selv. De erklærte nu uten korbenold, «at de ikke
vilde betsenke» sig paa at nenstille til kongen, at den akademiske undervis
ningsanstalt, som nan korlXngst nådde bestemt kor I^orge, naar midler dertil
kunde utlindes, maatte bli et kuldstZendig universitet. Dog skulde der ikke
oprettes et kuldstXndig medicinsk fakultet, da de anstalter, som krZevedes for
IZegers og kirurgers praktiske utdannelse, inden monarkiet alene fandtes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
