Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLVI
INDLEDNING
denne tid hovedsagelig sysselsat sig med, hvad der skedde i Norge, og om
man der ikke kunde lægge et lod i vegtskaalen, som tilsidst avgjørende maatte
tynge den til landets fordel, til gjennemførelsen av de længe nærede ønsker.
Hvad der først forelaa, var anvendelsen av den utvei, hvortil der hadde været
henvist ved enhver behandling av universitetsspørsmaalet. Som Gunnerus i
1771 hadde begyndt med at paaberaabe folkets vilje til at yde bidrag, — som
stiftsprovst Hagerup 1788 hadde pekt paa den samme vilje, — som 1793
Wilse gjennem sin appel til folket underhaands hadde søkt at vække en
saadan, saaledes hadde ogsaa grev Wedel henvist dertil.
Nationalsubskriptionen. Nu lagdes denne tanke frem sterkere og klarere
end nogensinde tidligere. Selskapet for Norges vel utarbeidet et utkast, og
dette blev færdig 1 juni 1811, da det utsendtes til landsmænd som subskrip*
tionsindbydelse til det norske universitet. Endnu var der ikke kommet nogen
meddelelse til folket om, at kongen hadde godkjendt grev Wedels planer.
Indberetningen av 21 mars og forslagene av 12 april 1811 henlaa fremdeles
uten kongelig approbation. Mens der overveiedes inden regjeringen i Kjø*
benhavn, og mens der sammesteds helt op i de høieste kredse likesaavel som
paa Alstahaug i Nordland tåltes om det universitet, som nu rnaatte komme,
optraadte i Norge Selskapet for Norges vel ganske, som om saken var
avgjort.
I den indbydelse, som da fremlagdes, sagdes uten omsvøp, at mens mange
vanskeligheter hittil hadde hindret den vigtige nationalsak, saa hadde nu for*
synet forbeholdt kong Frederik den sjettes regjering den udødelige hæder at
grundlægge videnskapernes tempel i Norge. Det gjaldt kun at skaffe de
nødvendige midler for dets oprettelse og vedlikeholdelse. Norges ære kravet,
at dette haab ei maatte skuffes. Direktionen vilde nu gi nationen en leilighet
til offentlig at vise sin iver for oprettelsen av det norske universitet. Her
maatte alle brave norc/m^nc/ være med og bidrage til, at Norges studerende ung=
dom kunde faa sin utdannelse i landet selv, paa en til dettes natur passende
maate. Det føltes som om nationens tilslutning til subskriptionen var tænkt
at skulle bli som et eneste stort plebiscit for universitetssaken.
banken vanclt en eneßtaaencle tiißiutninF. Den norßke nation forßtocl,
nvacl 6et 3^alcit, 0A 6en kom mcci Bine diclraF, Btore 3om 3maa. O^ennem
elet neie folk Fik cler en merkelig aancl, Bom vißte, nvorlecle3 elet var F^en
nemtlXn^t av overl)evißnin^en om univerßitet3Bakenß overorclentliFe oetvclnin^.
I 1811 naclcle elet norßke folk i irißk mincle en netop A^ennemZaat kri^ 03
en 6erav f«l^encle nancleißßtanßninF, Bom na66e didra^t elet forßtaaeißen av,
at elet Bom alclri^ ti6li^ere Bielen 1660 kun naclcle vXret nenvißt til BiA Belv.
Baa kom elet Btore, at netop i en 3aaclan BtillinF Bto6 elet bereclt til en
nver opofreiße for at Bkape et micltpunkt for cle nsießte aancli^e intereß3er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
