Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
LI
enstemmig glæde hilste dettes oprettelse. Til yderligere vidnesbyrd blev der
i det følgende aar ved overlærer L. Stoud Platou utgit en beretning om
den hele række av fester. Da denne var forelagt kongen, tilkjendegav han
bestyrelsen for Selskapet for Norges vel sin tak for den glæde, hvormed
hans beslutning om et fuldstændig universitets opretteise var l)lit inottat i
Norge. I det længste hadde dog mistilliden holdt sig. Hvad kongen personlig
an^ik, da var der ingen grund til at tvile paa hans kulciBtXn6iFe opri^ti^net.
Men i høstens løp hadde det ytret sig tvil om hans raa6FivereB paali6eliAnet
og om deres beredvillighet til at iverksætte bestemmelsen om det nye uni
versitet. Tvilene syntes at vinde i styrke, da der gik uke efter uke, uten at
der hørtes et ord om, hvad der videre skulde gjøres, og det enkelte reskript
var dog ikke nok. Papiret kunde ikke skape noget universitet. Rygtet om
denne usikkerhet naadde ogsaa Norge. Det var Moldenhawer, hvem det
nærmest gjaldt. Den lærde og indflydelsesrike mand hadde tilhørt den
fraktion, som i det længste hadde næret en avvikende mening om nenBi^tB
mæssigheten av at oprette et fuldstændig universitet for Norge. Som nied
lem av universitetsdirektionen vilde nu Moldenhawer fremdeles faa meget at
gjøre med dettes forberedelse, og dets venner spurte sig selv, om han ikke
paa ny vilde benytte leiligheten til at dra utførelsen i langdrag.
Treschow var av dem, som delte denne iniBtillid. Det norske universitet,
om hvis mulighet han i 1790*aarene nådde næret sine tvil, var nu blit
en gjenstand for hans varmeste ønsker, og han ydet dets fortsatte fremme al
den understøttelse, som det var ham mulig at gi. Treschow nød en stor
anseelse i begge riker. Han var en av de mænd i Kjøbenhavn, som med
størst autoritet kunde tZenke paa at optrZede overfor univerBitetBdirektionen.
Efter sine egne forbindelser med denne myndighet og fremfor alt med Mol*
denhawer, som efter hertugen av Augustenborgs fratræden fra skuepladsen
var dens mest indflydelsesrike medlem, trodde han kun litet paa dens vilje
til at bringe saken til den haabede avslutning. Hvad han saa eller mente at
se i løpet av september og oktober 1811, bestyrket ham i hans tvil.
Kommissionen 1811 — 1812. Det var 28 oktober 1811, at Treschow skrev
til kongen. vet blev et anklageskrift mot Moldenhawer, en mand, der neppe
kjender landets sprog, men hvis navn dog ikke var direkte nævnt deri. ver
imot sagdes det uttrykkelig, at ankerne ikke gjaldt direktionens andet medlem,
Ove Mailing. Først opponerte Treschow mot at lægge universitetet paa Kongs*
berg. Det maatte faa sin plads paa samme sted, som tillike er den fælles
regjerings, den finere levemaates og i en viss henseende endog fordannelsens
hovedsæte, — i den by, Kristiania, som allerede gjennem sin beliggenhet bød
de fleste fordele: bedst derfor ved et kongebud, som ved et orakelsvar, at
hugge den knute over. Dernæst maatte der skaffes de nødvendige byg*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
