Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
DE FØRSTE GRUNDLÆGGENDE AAR
tingelse, at lektorgagen skulde anvendes til forøkelse av den botaniske håves
bibliotek og av naturalmuseet. Denne utstrakte iXrervirkßoMnet var med*
virkende til, at nan3 videnskabelige produktion ikke blev særdeles stor. Det
svækket hans videnskabelige anseelse, at han først tok sin avßked som 76-aari^
mand i 1845, og iXn^e ekter at han hadde opne,rt helt at ma^te sit embede
og følge med i sin videnskap. Imidlertid var han i sin ungdom og man6
dom høit skattet av sin samtid, og hans zoologiske arbeider ansees for vZer6i
fulde. Han døde ugift i 1855 og blev en av de første le3atßtiktere dlan6t
univerBitetetB IZerere, i6et nan teBtamen
terte neie Bin formue til 6annei3en av
6et Btipen6iekoncl for viclenBkadeliFe
rei3er, Born oXrer nanB navn, 0F for nvi3
rniclier i aarene3 1«p BXrcieleB rne^et er
utrettet til 6iBBe vi6enBkaperB fremme i
vort lan6.
Søren Rasmussen var en embeds*
mandssøn fra Bergen, hvor faren ved
hans fødsel i 1768 var ansat. Han blev
student i 1787 og virket som overlærer
i matematik ved Kristiania katedralskole
i de 16 aar fra 1797 til 1813, da han
utnævntes til professor i teoretisk rna*
tematik med forpligtelse til indtil videre
ogsaa at holde forelæsninger over eks*
perimental*fysik. Rasmussens virksom*
het var delt mellem universitetet og
andre gjøremaal. Han hadde været
med at stifte Selskapet for Norges vel
og var indtil 1814 medlem av selskapets
direktion. Han møtte som eidsvolds*
Søren Rasmussen.
mand i 1814 og paa stortinget i 1815— 16
som repræsentant for Kristiania. Fra 1816—1835 var han administrator ved
Norges Banks Kristiania*avdeling. Allerede i 1825 forlot han universitetet
og utnævntes til zahlkasserer. Hverken hans vi6enBkabeli3e eller undervis*
ningsvirksomhet synes at ha været av fremtrædende betydning. Han døde i 1850.
Ludvig Stoud Platou 1 var en prestesøn fra Slagelse, hvor han fødtes
den 28 mars 1778. Han blev student i 1795, studerte navnlig XBtetik og
historie og vandt i 1801 guldmedalje for en prisavhandling. Da han som
25*aarig mand i 1803 utnZevnteB til adjunkt i historie og geografi ved Kristiania
katedralskole, blev han for resten av Bit liv knyttet til Norge. Efter ikke
mange aars ophold her i landet følte han sig og kunde fuldstændig regnes
1 Noget portræt av ham findes, saavidt vites, ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
