Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
DE FØRSTE GRUNDLÆGGENDE AAR
Badens Lexikon og forrevne Klædningsstykker. Konflikter mellem Studen*
terne og den allerede da stærkt grasserende Pøbel i vor Hovedstads Suburba
var nok heller ikke ganske sjeldne.» 1
Spørsmaalet om, hvorledes man bedst skulde komme de trængende stu*
denter til hjælp, optok i denne tid sterkt universitetslærernes tanker. Man
har fra lektor Stenersens haand i 1815 en særskilt utgit brochure, som under
titelen: «Universitetsaarene betragtede som den vordende Embedsmands Dan*
nelsesperiode» særlig behandler stipendiespørsmaalet. Forfatteren foreslaar,
at enhver student, som i sit første studieaar erholder trangsstipendium, skal
«hver Maaned fra de Professorer, han hører, medbringe Attest for, at han
gjør dette med Orden og Flid». Studenterne bør helst ikke tjene Bit brød
som huslærere eller ved private informationer. Ti «den, som skal indvies
til Embedsmandens hellige Kald, bør i Indvielsens Dage bo uafnXNAi^ og
tildels afsondret fra Verden — dog ei med Mure, men med Sindet». Der*
imot bør studenterne fra sit andet studieaar delta i undervisningen ved de
offentlige skoler, og dette bør gjøres til betingelse for at erholde stipendium.
Forfatteren opfordrer tilsidst landets rikrnXn6 til at yde bidrag til stipendier.
Btu6enterne var
endnu ikke 82a rnan^e, 0^ fornolciene var enkle 03
ZiennernBiFtiFe, Baa proleBBorerne utvi!Bornt nar K^en6t et Btort antal Bw6enter
perBonliF 0F nar nat
recie paa 6ereB lornolci 0F Btu6ier^.
Det tap, som universitetet led ved Treschows og Diriks’ utnævnelse til
statsraader i november 1814, var betydelig nok, selv om den førstnævnte,
1 Daae tilføier i denne forbindelse følgende anekdote: «Da engang en betydelig Folke*
forsamling havde dannet sig derude under Regensens Vinduer, ståk en senere Professor
Hovedet ud for at begynde en Tale med de Ord: «Ærværdige Pøbel og borgerlige Beboere
af Vaterland», men straks begyndte der en saadan Stenregn fra de naran^uere6e Or«niXn6ere,
at han fandt det raadeligst at retirere skyndsomst ind i Værelset.»
" Et brev fra overlærer Sagen i Bergen til professor Rathke av 20 mai 1815 (trykt i
Daaes Breve fra Danske og Norske etc, s. 220—22) gir et godt in6blik i disse en6nu enkle
og patriarkalske universitetsforhold. «De Candidater,» skriver nan. «som reiste iaar, vi6Bte,
at jeg havde givet forrige Aars Candidater Brev med til Dem, og bade mig derfor at gjøre
det samme iaar. Jeg veed, at ve uden min Anmodning vil tåge Dem af enhver Studerende,
der fortjener det; det er altsaa ikke det, jeg vil anmode Dem om i Henseende til vore
Candidater ; kun en kort Charakteristik over de 3 iaar dimitterede Ynglinge vil jeg give.
Jacob von der Lippe, Bom jeg lader overbringe dette, er et ypperligt Hoved og har meget
gode Fundamentalkundskaber ; især er han fortrinlig oplagt til det Mathematiske, ja er deri
allerede en liden Mester; han vil studere Theologie, og jeg haaber, at han engang vil gjøre
Lykke som Prest, da han har herlige Talenter for Takstolen. Han har oZBaa et godt
Hjerte ; men sangvinskscholerisk er han. Dog kan man næsten sige om Ynglingen : poio esse
in juvene, quod amputem. Christian Schydtz (den yngste af Brødrene) er en god og godlidende
Yngling; han har et meget godt Hoved, gode Forkundskaber, Smag og Hjerte, men er lig
en fiin Blomst, der udplantes fra Drivhuset. Broderen Niels har maaske ikke saa hurtigt,
men et godt Hoved; han beholder, hvad han har lært; i Skolen har han været flittig og
flink; han har et alvorligt og sat Væsen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
