Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN
75
Stortinget fastholdt da heller ikke den benyttede uttryksmaate, men
rettet den, som før omtalt, i lovbeslutningen av 1818 paa en maate, som
tilfredsstillet regjeringen. Istedetfor «den Sum, ethvert Storthing dertil maatte
bevilge» etc. sattes nu: «Den Summa, som iblandt Statsutgifterne dertil
maatte bevilges,» eller: «den Sum, der bevilges til Universitetet aarligen,»
og om kongens utgiftsreglement het det nu i § 127, at det «ifølge Grund*
lovens § 75 forelægges ethvert Storthing».
Da, som tidligere nævnt, den norske regjering erklærte sig tilfreds med
disse ændringer, vilde dette stridspunkt hermed være bortfaldt, saafremt
kongen her helt hadde delt standpunkt med sit statsraads flerhet. At 822 ikke
var tilfældet, kom tilsyne i den kongelige proposition av 1821, som i §§ 53—55,
svarende til de ovenfor omhandlede paragraffer, sterkt pointerte kongens med
beslutningsret med hensyn til universitetsutgifternes dækkelse av statskassen.
Da stortinget neppe hadde været villig til 2t gaa med paa disse bestemmelser,
var det for fundats*sakens fremme vistnok heldig, 2t alle de herhenhørende
paragraffer nelt utgik av propositionen av 1824. Denne indskrænket sig 2n
gaaende universitetets økonomi til en opregning 2v universitetets indtægter,
fonds og eiendomme (§ 57) og til en bestemmelse om, 2t det tilskud, som
maatte bli nødvendig ut over disse indtægter, skal «opføres P22 Budgettet
over Rigets Indtægter og Udgifter» (§ 58).
?22 den 2nden Bide Ic2n det ilcl^e ne^teB, 2t univerBitetet3 3tillinF 3om
BelvBtXndi^ 3tifteiBe med Bin e^en, fr 2Bt2ten 2dBlcilte «lconomi kom mindre
I(i2rt krem
di3Be l)eBtemmeiBer end Dennem de Zeldre lovrieBiutninAerB omt2ie 2v Bt2tBtiiBl<uddene Bom forBlcud, Bom det Icunde oli t2ie om tr2
univerBitetetB Bide 2t till)2^er)et2ie.
Bt«rre intereBBe kor univerBitetet o^ derior kr2en univerBitet3-niBtorie3
BvnBpunl(t vi^ti^ere V2r det tredje tviBtepunlct, Bom kornaite lund2tBenB tiloliveiBe.
Det 3^2idt nemlig ner direkte 0A indirekte univerBitetetB BelvBtZendiFe stillinF
i 2dminiBtr2tiv 0A videnBk2rieliA nenBeende lilceoverkor Bt2tBmvndi^neterne.
Anken fra regjeringens side gjaldt dels enkelte bestemmelser i lovbeslut*
ningen, som tilla kollegiet og universitetslærerne en myndighet, som regje*
ringen fandt for vidtgaaende (se ovenfor regjeringens indstilling av 31 mai
1816). Dels og hovedsagelig gjaldt den, 2t loven var altfor detaljert, saa
ledes at man i lovsform fastslog bestemmelser, som efter sin natur var regle=
mentariske. Dette indebar efter regjeringens opfatning en dobbelt feil. For
det første — og dette V2r fra regjeringens eller særlig kongens synspunkt
visselig hovedsaken — kom man herved til 2t gjøre en utilbørlig indskrænk*
nin^ i den utøvende M2^t3 mvndiAnetBomr22de. Og dernæst gjorde man
det nødvendig at sætte det store apparat med en lovforandring igang, saa
ofte der trængtes en rettelse i disse reglementariske forskrifter, som nødven*
digvis maatte lempe sig efter tidsomstændigheterne og de stadig indvundne
nye erfaringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
