Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN
I2eBningBk2talogerne til mulig kor2ndring oorttaldt i lundatBen og — nvad der
er det vX3entlige — avle»Bt av l)eBtemmeiBer, Bom delB i loven Belv kaBtBlaar
lakulteterneB org2ni32tion (§§ 9—11), delB nenlsegger deBtemmelBen av fore
lXBninger 03 Btudiepl2ner til lakulteterne og kollegiet (§ 17).
OgB2a den almindelige bestemmelse i propositionen av 1821 § 8 om, at
læregjenstandenes fordeling og universitetets særdeles indvortes og utvortes
organisation skal fastsættes ved et av kongen approbert reglement, er utelatt.
Det samme gjælder paa den anden side bestemmelserne i lovbeslutningen av
1816 om kollegiets ret til at anta og avsætte alle universitetets «Betjente»
(§ 38) * og profe33orerneB ret ifølge samme beslutnings § 51 til at oprette
seminarier og lignende, hvis planer skulde approberes av kollegiet (senatet).
Hvad den praktiske betydning av disse sidstnævnte uteladelser angaar, lar
der sig ikke sige noget aldeles bestemt, fordi fundatsen av 1824 overhodet
ikke innlater sig paa at dra nogen skarp grænse mellem kollegiets, kanslerens
og kongens myndighet. Den siger i § 12 — nøiagtig i overensstemmelse
med lovbeslutningen 2v 1816 —, 2t «det akademiske Kollegium repræsenterer
og bestyrer det hele Universitet og vaager over dets Rettigheder», og at det
«har nærmeste Overtilsyn med og Overbestyrelse af alle Universitetets lite
rære samt økonomiske Indretninger og Samlinger, dets Eiendomme og An*
læg, samt dets Pengevæsen i det hele; alt efter de almindelige eller specielle
Bestemmelser og Regler, som ere eller herefter vorde givne» (§ 18, 2). Og i
§§ I—2 heter det, at universitetet staar umiddelbart under kansleren, at denne
mottar fra kollegiet «2ile de Sager, hvilke Kollegiet ei er bemyndiget til selv
2t afgjøre», og at «hvad der skal forelægges Kongen, indstiller Kantsleren
igjennem vedkommende Regjeringsdepartement».
nerved er, Bom det vil BeeB, ingen uttrvkkelig oeBtemmei3e git om,
i nvilken utBtr2ekning, det vZere Big kongen eller Kan3leren nar adgang til ved
«almindelige eller Bpecielle LeBtemmeiBer og segler» at dinde kollegiet i detB
de3tvrei3e av univerBitetet, nvad
i tiderneB 1«p nar git anledning til adBkillige tviBtemaal.
LerettigelBen av at Bige. at den endelige kundatB med nenBvn til den
neromnandlede gruppe av tviBtepunkter kom til at ligge 3tortingetB opfatning
nZermere end KongenB, vilde vseret tvil3om, Baalremt man alene noldt Big til
tornoldet mellem lov og kongelig reglement, nvilket kornold komiteen i
1821 tii3vneladende alene oeBkjXltiger Big med.
vi3tnok dlev der i nogen enkelte punkter fa3tBlaat en deBtemt ordning
i loven, nvor regjeringen nådde koreBia2t ordningen overlatt til kongen (l. ekB.
sakultetBinddelingen).
paa de allertleBte punkter dlev dog fornandlin
gerneB reBult2t, at lovgivningBmagten 3atte3 utenlor Bpillet, idet kundatBen
1 Var allerede delvis rettet i 1818 efter revisionskomitéens forslag, se stortingsforhand*
linger 1818, juli, s. 521-22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
