Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN
kor den demolcratislce utvikling, 80M drar univerßitetet, opkattet 80M led av
Btatenß nele undervißningßVXßen, md under de folkevalgte mvndigneterß Btvre
og forBorg.
Idet vi nu gaar over til noget nærmere at betragte den i 1824 vedtagne
fundats’s indhold og kilder, bør der ogsaa i nogen grad redegjøres for de
vigtigste av de bestemmelser, som findes i de tidligere lovbeslutninger, men
ikke kom med i den endelige fundats. Disse bestemmelser har nemlig ikke
alene lovhistorisk interesse som tilhørende fundatsens forarbeider. Men i
ikke ringe utstrækning fik de ogsaa praktisk betydning som liggende til grund
for senere reglementer, instrukser og studieplaner og for den akademiske
forvaltnings praksis.
Vi vender 08 k,318t til l?eBtemmelBerne om univerFltetetF Ft^re/He.
Ifølge fundatsens § 1 staar universitetet umiddelbart under den av kon*
gen beskikkede kansler, som ifølge § 2 fra det akademiske kollegium mot
tar alle saker, hvilke kollegiet ei er bemyndiget til selv at avgjøre, likesom
han gjennem vedkommende regjeringsdepartement gir indstilling om de
saker, som skal forelægges kongen. Han danner altsaa mellem*instansen
mellem universitetet og regjeringen. Denne kansler*stilling var nærmest hentet
fra de svenske universiteter, og det var. som vi før har set, kun en bekræf*
telse av den allerede l?eBtaaende faktiske stilling, da kollegiet i sit utkast av
1815 indførte bestemmelsen herom, en bestemmelse som naturligvis ogsaa
blev bibeholdt i de fleste følgende forslag. En undtagelse dannet alene
kollegiets og professor Steenbuchs to forslag av 1820—21. Men da disse har
sin største praktiske betydning for prokansler*embedets vedkommende, skal
det nedenfor omtales under dette. I den kongelige proposition av 1821 var
kanslerstillingen tillagt en utvidet myndighet, idet kansleren gaves adgang til,
naar han ønsket, at præsidere i kollegiet. Kanslerstillingen hadde sit nogen*
lunde tilsvarende i det kjøbenhavnske universitets patronat, som først ved
kongelig resolution 3 juli 1805 avløstes av universitetsdirektionen *. Efter
planen av 1812 var universitetet henlagt under denne direktions umiddelbare
overstyre. Kansleren kom aldrig til at spille den rolle ved Kristiania univer*
sitet som ved de svenske universiteter, naar man bortser fra, at prokansleren
fra fundatsens tilblivelsestid i virkeligheten kom til at forene kanslerens og
prokanslerens funktioner.
Prokansler=stillingen var ogsaa praktisk talt hentet fra de svenske uni*
versiteter. Ti vistnok omtalte det kjøbenhavnske universitets fundats av 7
mai 1788 en saadan stilling. Men dels hadde den en væsentlig anden karak*
ter end den senere norske, idet den var forutBat beklædt med en universitets*
professor, hvilket var uttrykkelig forbudt i lovbeslutningen av 1816 og i det
mind3te forutsat utelukket i fundatsen av 1824. Og dels faldt den danske
1 I ældre tider benævntes patronen ogsaa ved Kjøbenhavns universitet kansler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
