Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN
Ogsaa med hensyn til universitetslærerne og fagfordelingen mellem dem
var lovbeslutningen av 1816 meget indgaaende og vidtløftig 1 . Den opstillet
for det første i § 6 den almindelige bestemmelse, som uforandret bibeholdtes
i fundatsen av 1824 § 8, at lærerpersonalet bestaar av professorer og lektorer.
Kilden til denne deling i 2 arter universitetslærere er reskriptet av 2 sep*
tember 1811, som foreskriver, at der skal være 19 professorer og 2 lektorer.
Til en saadan tvedeling hadde M2N intet tilsvarende ved det kjøbenhavnske
universitet 2. Skjønt ordlyden er den samme, nar dog denne bestemmelse om
lektorer en væsentlig anden betydning i lovbeslutningen av 1816, end den
fik i fundatsen av 1824. Overensstemmende med forutsætningen i reskriptet
av 2 september 1811 og den uttrykkelige bestemmelse i planen av 1812 3
skulde der nemlig ifølge beslutningen av 1816 § 12 alene ansættes 2 lek*
torer i nyere BproF, mens universitetslærerne lorSvri^ samtlige skulde ut
nævnes som professorer. Mot denne ordning polemiserte regjeringen i ind
stillingen 2v 31 mai 1816, idet den navnlig fremholdt, at det var uheldig, at
der savnedes adgang til at ansætte en dygtig yngre videnskapsmand i en be*
skednere stilling end som professor, saaledes at professorutnævnelsen kunde
komme senere som en «Opmuntring til Flid og udmerket Fortjeneste». I
virkeligheten hadde man jo allerede i praksis fraveget planen av 1812 i dette
punkt, idet flere universitetslærere (Hersleb, Stenersen, Hansteen, Lundh og
Steenbuch) først utnævntes til lektorer for efter et eller et par aars tjeneste*
tid 2t avansere til professorer.
(DverenBBtemmende med denne praliBi3^ lore^river da o^Baa kundatBen
av 1824 2iene, 2t der l)landt lXrerperBonalet 3l<al vXre lelctorer, uten at Bi^e
no^et om dereB antal.
Ogsaa professorernes antal og deres fordeling paa fakulteterne samt hver
professors fagkreds V2r saavel i planen av 1812 som i lovbeslutningen av
1816, væsentlig i overensstemmelse med fundatsen av 1788, nøie bestemt.
Ifølge beslutningen av 1816 §§ B—ll skulde der saaledes være 3 teologiske
professorer (Kjøbenhavn 5), 3 juridiske (Kjøbenhavn 4; ogsaa fagkredsen
1 En i sig selv ganske vigtig bestemmelse i beslutningens § 52, at ingen professor maa
beklæde no^et eindelie utenfor universitetet og ikke kan paaiXA^^^ hans eml?e<se uvedkommende
forretninger utenfor de almin6eliZe BtatBdorFerliBe pliZter, foreBioFeB begrænset i kollegiets forslag
av 1821 og utelodes helt av fundatsen av 1824. — Det fortjener at nævnes, at den i Kjøbenhavns
universitets fundatser av 1732 §9og av 1788, 1 §15 foreskrevne pligt for tiltrædende universitets*
lærere til at avlægge ed til den lutherske konfession (jfr. Matzen, 11, 8. 15—16) ikke fandtes
optat hverken i planen av 1812 eller i noget av fundatsens øvrige forarbeider.
- l!n i lun6atBeri av 1788 kap. I> § 1 omtalt poBt 8«m «/ecior c/i^MIH» var rent ini6lerti6ig.
8e t^oi.z^: Legater etc., 8. 189—91;
BamrneBte6B 8. 211—12, nvor KorniniBBiunen degrun6er. at 6en ikke koreBlaar nogen in66eling av proteBBorerne i ortiinarii og extl-^orc/inari!
Bom ve6XMdennavnB univerBitet, nvor lorsvrig cienne incl6eling vXBentlig na66e KenBvn til
avlønningen.
Og vXBentlig ogBaa mccl propoBitionen av 1821, §§ 7—9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
