Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN
95
i nviiken ut3trXkninF 6e 3kul6e 6elta i opFave^ivninx 03 cenBur". 0^822
en 6el an6re 6etaWeBtemmeiBer om 6iBBe ekBaminer (i §§ 81—83) er utelatt
i fun6at3en av 1824^.
Overensstemmende med beslutningen av 1816 anordner fundatsen av 1824
fire egentlige embedseksamina, nemlig den teologiske, den latinsk*) uridiske,
den medicinske og den filologiske eller skolelærer*eksamen, og foreskriver,
at de alle skal omfatte saavel skriftlig som mundtlig prøve. Angivelsen av
de fag, hvori der skal prøves ved hver av disse eksamina, er ogsaa i det
store og hele overensstemmende med lovbeslutningen av 1816; men bestem*
melserne har vundet adskillig i redaktionel henseende
Lovbeslutningen av 1816 indeholdt intet om de juridiske og medicinske
eksaminer «i Modersmaalet» 4. Derimot gir fundatsen av 1824 §27 nær*
mere bestemmelser om den norske juridiske eksamen, hvorefter denne, over
ensstemmende med gjældende praksis og den før citerte høieste resolution
av 20 februar 1817 (s. 42, note 4), skal omfatte de samme fag som latinsk
juridisk eksamen med undtagelse av «den norske Lovhistorie samt den romerske
Rets System i Forbindelse med denne Rets Historie og Antikviteter».
Med denne norske juridiske eksamen hadde der fra mange hold like
fra begyndelsen av været misfornøielse, idet man mente, at denne nødhjælp
ikke trængtes, men at der meget snart vilde bli tilstrækkelig av videnskabelig
dannede jurister, og maalet jo maatte være, at alle statens embeder blev
besat med akademisk dannede mænd. Allerede paa 82mme storting, hvor
loven om prXliminXrekß2men blev git — i 1816 — forelaa der et forslag,
som i ne>i grad vil6e begrænset denne eksamens betydning. Det gik nemlig
ut paa, 2t alle ene6ommer-Btillin3er fra 1820 av alene skulde beklædes med
latinsk*j uridiske kandidater. Den juridiske komité, som hadde forslaget til
behandling, gjorde gjældende, at en stor del av landets fortrinligste prak*
tiske embedsmænd var «danske jurister», og 2t forslagets antagelse derfor
slet ikke var nødvendig for at sikre sig besættelsen av saadanne embeder
med duelige mænd. Komiteen foreslog derfor forslagets henlæggelse, hvilket
odelstinget bifaldt. Paa stortinget i 1818 forelaa der endog kongelig propo*
sition om denne eksamens ophævelse, bygget paa de ovenfor antydede
grunde. Men disse anerkjendtes heller ikke nu av vedkommende stortings*
1 Allerede kollegiets forslag av 1821 hadde utelatt flere av disse bestemmelser, f. eks.
om, at de tilkaldte assessorer skulde delta i selve den praktiske prøve.
2 De detaljerte bestemmelser om eksaminerne blev saaledes overlatt til reglement. Se
av saadanne navnlig reglement for medicinsk embedseksamen av 24 november 1828, avtrykt
i «Eyr», IV (1829), 8. 94 ff.
3 Man sammenligne f. eks. fundatsens § 33 om den latinsbjuridiske embedseksamen
med den tilsvarende § 72 i lovbeslutningen av 1816. — Fagene filosofi og matematik ved skole*
lærerseksamen ifølge fundatsens § 35 var indkommet i lovbeslutningen av 1818 efter indstil*
lingskomitéens forslag, se Stortingsforhandlinger 1818, juli, 8. 517—19.
Om 6en k»r3te av 6isBe
kun6atBeri av 1788. kap. IV. § 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
