- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
97

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN

97

lertid tiltrer denne paragraf mere vor almindelige forvaltning3ret end uni
verßitetetß ret og Bkal ikke nXrmere omnandleß i denne forriindelße

Angaaende karaktererne ved universitetets forskjellige eksaminer havdes
kun delvis uttrykkelige bestemmelser, menB der utenfor disse hadde utviklet
Big en prakBiB, som væsentlig bygget paa praksis ved Kjøbenhavns univer*
sitet. Ifølge høieste resolution av 19 november 1827 indhentedes fakulteter*
nes og kollegiets erklæringer om disse spørsmaal, og resultatet herav blev en
kongelig resolution av 7 mai 1828, som fastsatte de tre karakterer: laudabilis,
haud illaudabilis og non contemnendus ved samtlige latinske embedseksaminer
og henholdt sig til bestaaende praksis med hensyn til juridisk og medicinsk
eksamen i modersmaalet (samt farmaceutisk eksamen). Resolutionen indførte
ogsaa regelen om underdanig indberetning gjennem kollegiet og prokansleren
angaaende dem, som ved embedseksamen «udmærker sig ved ualmindelige
og grundige Kundskaber» (præceteris).

3om vi f«r nar Bet, tillegger fundatBenB § 4 univerBitetet retten til, ekter
dertil forut ernvervet kongelig naadigBt tilladeiBe, ene at meddele H^Hc/emlF^e
De nZermere l?eBtemmelBer om diBBe iinder vi i fundatBenB 7de
kapitel eller denB §§59—55, zvarende til lovrieBiutningen av 1816 §§ 98—110.
klanen av 1812 nådde om dette punkt alene i Bin almindelignet uttalt,
at «baade I^ldaroeidninger, med eller uden kremier, og DiBputatBer, delz til Svel3e
delB for at ernverve academiBke Orader og VZerdigneder, kunde indf«reB ogBaa
ved det norBke I^lniverBitet», men at det l?urde oero indtil videre med de
normere deBtemmeiBer nerom^.
Indtil Baadanne kom iBtand, anBaa man
reglerne om de akademiBke vZerdigneter i fundasen av 1788 kap. V Bom
gi^eldende ogBaa for XriBtiania univerBitet og fulgte dem, Bom ke»r omtalt,
ved de promotioner — i 1816 og 1817 — Bom fandt Bted, inden fundasen
av 1824 traadte i kraft.
lyfter forßkrilterne i den k^« nennavnßke fundatß kunde man ikke opnaa
den filo3orißke doktorgrad uten f»rßt at na ernvervet magißtergraden ; neller
ikke den teologißke eller
doktorgrad uten at na ernvervet licentiat
graden i dißße fag. Derimot kunde man opnaa den medicinßke doktorgrad
uten nogen forutgaaende promotion. I^leri gjorde lovl?eßlutningen av 1816
§§ 98 og 103 to vXßentlige Xndringer, idet den delß opnZevet licentiatgraden,
delß gjorde magißtergraden ol)ligatorißk for opnaaelßen av doktorgraden i
alle fag. lundatßen av 1824 §§ 50 og 52 gjenoptar licentiatgraden ved Biden
av MHFlFierlum artium og g^e»r ernvervelßen av en av dem til l?etingelße for
1 Den har sine væsentlige kilder i lovbeslutningen av 1816 § 85 og fundatsen av 1788
kap. IV, §§ 1, 13, 18, 22 og 23. En forskjel mellem de latinske og norske juristers retsstilling
var allerede indført ved lov om prokuratorers ansættelse av 2 juni 1821.
1 Holst: Legater etc, 8. 231—32.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free