- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
99

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN

99

tales i kommissionsindstillingen av 15 marB 1812 \ nådde den dog i Kjøben*
havn paa grund av byens størrelse og det store antal studerende vist sig
mindre nyttig, end den efter kommissionens mening kunde ha været og
muligens kunde bli paa et mindre sted og for et mindre antal studerende.
Kommissionen foreslaar derfor at opretholde institutionen ved Kristiania
universitet. Baade den immatrikulerede akademiske borger og præliminari*
sten skulde vælge en professor til privat*præceptor, som skulde bli «hans
særdeles Raadgiver og Veileder, til hvem han har Adgang saavel i hans
videnskabelige som andre Anliggender». Ingen professor skulde være plig*
tig til at være privat*præceptor for mere end 10. Professoren skulde føre
en protokol over dem, for hvilke han er privat*præceptor, og i denne ekter
haanden indtegne, «hvad han finder mærkeligt for Enhver især i Henseende
til Flid, Fremgang og Sædelighed». Denne protokol skulde paa forlangende
og særlig ved semestrets slutning, og naar testimonier skulde utferdiges, frem*
lægges for senatet. Bortreise skulde anmeldes for privat*præceptoren. løvrig,
heter det, «bliver det Baand, som herved finder Sted imellem de immatriku*
lerede og indskrevne og deres Privat*Præceptorer meer et Fortroligheds* end
et Tvangsbaand».
I.ovr)eBiutninAen av 1816 H§ 61—63 bv^er i det vXBentli^e nerpaa 0^
Bl<iXrper vderli^ere privat-prXceptorenB plikter.
Valdet av privat-prZeceptor
r)e^endt^i»reB Banirnen med ilnniatril^ulerinFen i otkentliFe tidender, o^ privat
prZeceptoren Blcal paa korlan^ende meddele ilclce blot Benatet, men o^3aa
korZeldre o^ verder underretning om prZecipiendenB klid etc. Intet teBtimonium
maa utBtedeB uten atte3t kra nam, 0F nan Bl<al paaBe, at de Btuderende k«r
derez avgang kra univerBitetet leverer tilbake de bslcer 0^ andre Bal(er, de
maatte na laant kra univer3itetetB Bamlin^er.
DiBBe regler blev en del korenlclet og lempet i kundatBen av 1824
§ 28^. Da antallet av 3tuderende allerede var Bteget Baa Bterlct^, at regelen
om de 10 Btudenter ilclce kunde opretnoldeB, korandredeB den dernen, at ingen
var korpligtet til at vZere privat-prseceptor kor et Bt«rre antal Btuderende end
ekter kornoldet av profeBBorerneB antal til de Btuderende.
Og alle rieBtem
melBer om protolcol, atteBter og kontrol utelodeB, BaaledeB at der alene blev
3taaende ig^en en almindelig betegnel3e av privat-prZeceptoren Bom «kaadgiver
og Veileder», kornoldene ved XriBtiania univerBitet nådde imidlertid allerede
dengang utviklet og utviklet Big endnu mere Benere BaaledeB, at privatHolst : Legater etc, s. 226—27.
2 Privatspræceptorsinstitutionen var ikke optat i propositionen av 1821. I kollegiets
forslag av samme aar var privatspræceptorerne fritat for pligten til at gi meddelelser til
senatet, forældre og verger.
8 Det var vel at merke baade de akademiske borgere og præliminaristerne, som skulde
vælge privatspræceptor ; dette synes misforstaat i motiverne til fundatsutkastet av 1888, s. 40,
anden spalte øverst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free