Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØKONOMI OG LØNNINGER. TØIEN GAARD
109
for nævnt stortingsbeslutning de endnu gjenstaaende bidrag nelt bortfalde kra
1 januar 1843 l.
Av større betydning for universitetets økonomi var de tegnede aarlige
kornbidrag, baade fordi de i sig selv var betydeligere, fordi de var uav
hængige av pengenes synkende vZercii, og fordi cie, ved i stor utBtrXknin^
at være paaheftet fast eiendom, gav større sikkerhet. Som nævnt utgjorde
disse bidrag 750 tønder byg og 235 7/h tønder havre. Efter kapitelstaksten
for Akershus stift i 1811 skulde værdien herav dreie sig om 5 300 rbd. s. v.
eller 10600 kr. Men værdien steg meget ide følgende aar. De to største
av disse bidrag var uten sammenligning det av grev Wedel sammen med
svigerfaren, kammerherre Peder Anker tegnede paa 320 tønder byg og den senere
statsraad Rosenkrantz’s bidrag paa 200 tønder byg. Av disse to bidrag var
der i de 30 aar fra 1813—42 i det hele indbetalt i penge henholdsvis 28 800
og 18000 species , altsaa gjennemsnitlig 960 og 600 species aarlig.
Kornbidragene kunde enten indbetales in natura eller i penge efter
kapitelstaksterne. Benyttedes den første betalingsmaate, medførte jo dette
unegtelig sine ulemper for universitetet, som maatte opbevare kornet og sørge
kor at faa det solgt. Saaledes foreslog kasserer Glad i februar 1815, at der
skulde leies kornlofter til de indkommende bidrag in natura; men kollegiet
bestemte, at kornet skulde oplægges paa Tøien for ialfald delvis at anvendes
til den botaniske håves bruk 3 .
Ogsaa med indkrævningen av disse kornbidrag hadde universitetet store
vanskeligheter, særlig for de mange smaabidrags vedkommende, som var
tegnet av bønder i enkelte bygder 4. Flere subskribenter, som paastod at de
kun hadde tegnet bidraget en gang for alle, derimot ikke aarlig, fik medhold
heri av domstolene og fritoges for de aarlige bidrag. Og flere bidrag var
ogsaa uttrykkelig kun tegnet kor giverens levetid eller for et visst antal aar.
Ved utgangen av aaret 1837 var herved de aarlige kornbidrag sunket til ca.
620 tønder byg og 25 tønder havre eller til mindre end 2/s av det oprindelig
tegnede kvantum.
Da man i 6et neie kanclt 6et inin6re paßßen6e. at univerßitetet Bom en
otkentliF in6retninF krein6eleß Bkul6e ve6dli at motta 6ißße. un6er nelt an6re
1 Med en enkelt- undtagelse, hvor bidraget var paaheftet jordegods.
2 Holst: Legater etc, 5. 61. Da dette svarer nøiagtig til 3 species pr. tønde byg, ser
det nærmest ut, som om disse bidrag er betalt efter et saadant fast omskrivningsforhold og
ikke efter kapitelstaksterne.
’ l(«I1eFiet8 lc)lkan6linZ3prc>tol«il nr. 53/1815.
4 Saaledes skriver kasserer Glad til kollegiet den 15 februar 1815 (i kollegiets arkiv):
«Jeg ved at flere i Folloug nægter at betale, fordi de siger, at de kun have lovet Bidraget
for et Aar, ikke for bestandig, og Rygtet siger, at denne Modvillighed i at betale skal komme
dels ak Kornprisernes raske Stigen i de næste Aar efter Løftet, og dels fordi ingen andre
Bøygders Bondestand have lovet Bidrag til Universitetet, Asker undtagen, hvorfra der dog
kun er lovet übetydeligt.» Han tilføier, at den samme uvillighet gjælder Askers bønder, og
foreslaar, at fogden tilpligtes at indkassere kornbidragene.
I - 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
