Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
ØKONOMI OG LØNNINGER. TØIEN GAARD
Ogsaa fundatsbeslutningen av 1816 § 120 tænker sig vistnok den angivne
brøkdel av selve de indkomne kapitaler som tilhørende universitetet, idet den
«til Fond for Universitetet» som litr. a bekræfter: «To niendedele af alt Geist*
ligheden beneficeret Gods, som ei er henlagt til milde Stiftelser og ei be*
stemt til Embedsboliger eller Enkesæder». Væsentlig samme uttryksmaate
bruker den kongelige proposition av 1821 § 52, kun at her brøkdelen er
forhøiet til Vi. Derimot fastslog lov om det beneficerte gods av 20 august
1821 § 52 uttrykkelig, at universitetet alene hadde ret til en brøkdel — som
her var sat ti! V3 —av renteavkastningen l. Og overensstemmende hermed er i
§ 57 nr. 1 i fundatsen av 1824 som en av universitetets «faste Indtægter»
opført: «En Trediedel af Oplysningsvæsenets Fonds vedvarende aarlige Ind
tægter af det beneficerede Gods».
Den indtX^t, Born tilil«t univerBitetet tra denne kilde, var i de isrste
aar av dets virlc3omnet ikke stor, men steA elternaanden. I 1823 var den
endnu kun ca. 326 Bpecies, men i 1826 var den over det ti-doo velte 03 i
midten av Krti-aarene var den naadd op til ZiennernsnitliF nenved 20000 species
om aaret^.
Vi kommer nu til de 2 sidste av de kaste indtXFter, som allerede ved
reskriptet av 2 september 1811 tilla^des universitetet^. Den ene var:
d. Den av kirkerne og presterne i Norge tidligere til Kjøbenhavns
universitet ydede studieskat Denne avgift blev først paalagt ved kongelig
aapent brev av 29 juni 1667 med 1 rdl. aarlig av hver kirke i Norge.
Norske lovs 2—21—45 (d. 1. 2—22—51) henviser til den, idet den befaler,
at «Studieskat, Cathedraticum etc, som Kirkerne udgivet have eller og med
Rette bør at give, skal fremdeles udgives, som af Alders Tid . . .» Ved
anordning av 18 mars 1732 utvidedes skatten, idet der til universitetet her*
efter skulde svares «et ligesaa stort Cathedraticum, som det Lovene tillægger
Biskoperne», likesom presterne i begge riker skulde «af nver deres Kirker
udgive ligesaa meget i Penge som deres Kirker i Studieskat». Studieskatten
omtales i alle forarbeider til fundatsen av 1824 som hørende til universitetets
fonds og indtægter og optages som nr. 4 blandt disse i fundatsens § 57.
I kommissionsindstillingen av 15 mars 1812 anslaaes den studieskat, som fra
Norge er svaret til Kjøbenhavns universitet, til 1 800 rdl. kur. aarlig. Efter
oppave i Annalerne (11, s. 14—15) utgjorde den dog noget mere, nemlig
012 rdl. 61 skill, kur., hvorav fragik 2 °/o til biskopernes famuli for inkas*
sationen 4. Avgiftsbeløpet sank noget ved pengereduktionerne og utgjorde i
1 Allerede i den kongelige proposition til lov om det beneficerte gods av 1818 §§ 67
og 72 fandtes denne bestemmelse (Stortingsforhandlinger 1818, juli, 8. 342 ff.).
2 Jfr. Annalerne, 11, s. 25—26, Holst: Legater etc, 8. 50.
3 Der I)0lt8ee8 her fra legater til understøttelse for trængende studerende; til saadanne
legater var ogsaa det tilskud bestemt, som i reskriptet stilledes i utsigt fra de «Angellske
Stiftelser» i I’ronclli^em, men som ikke opnaaedes. Jfr. Holst: Legater etc, s. 201—2 og 8. 50.
bere^niriA av prc>leBBor KaBmuBBen lremla^t i I<olleBiein«te 22 lekruar 1815.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
