Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØKONOMI OG LØNNINGER. TØIEN GAARD
119
opiatte som endelige uten spsrsmaal om en refusion fra universitetets side
Komiteen er alene enig i denne betragtningsmaate for de av stortingene i
1824 og 1827 givne bevilgningers vedkommende. I^lvad derimot angaar de
av de tidligere storting til og med 1 )uli 1824 givne «forskud», tiiB2lninen
utgi«rende et bel»p av 255 700 Bpd., niener komiteen, at diBBe «eiter den
Btrenge korm» ikke kan betragteB Bom Fit universitetet 3om endelige be
vilgninger, men at cler ogBaa ner er tale om en gi eld, Bom trenger en ekter
givelBe for at bringes ut av verden. Komiteen var imidlertid paa det rene
med, at Btaten like3aa godt f«rBt som BidBt kunde slcride til en saadan efterFivelBe, da der inFenBoinnelBt utsikt var til, at universitetets egne indtZegter
nogensinde B^ulde kunne stiZe saa sterkt, at det ikke alene skulde kunne
klare sig selv, men endog tilbakebetale det av staten oppebaarne. Xorniteen
indBtillet derfor paa, at oaade ekBtra-for3kuddene paa 21 888 Bpd. skulde
passere til endelig utgift for statskassen, og at der for de paa oudgetterne
indtil 1824 bevilgede torskud paa 255700 Bpd. skulde fralaldes erstatning.
Denne indstilling bifaldtes av stortinget den 17 september 1830^.
dermed var altsaa kornoldet ogsaa faktisk bragt i den stilling, som fun
datsen av 1824 § 58, saaiedes som ovenfor omtalt, forutsetter.
Det retslige spørsmaal om, av hvad art det forhold var, som saaledes
var istandbragt mellem statsmyndigheterne og universitetet, er det her ikke
stedet til at drøfte. Det er i denne sammenhæng tilstrækkelig at fremholde,
at den omstændighet, at universitetet ikke, saaledes som det oprindelig hadde
været stifterens tanke, blev istand til økonomisk at staa paa egne ben, men
stadig trængte statstilskud, nødvendigvis maatte bringe denne stiftelse i et
avhængighetsforhold til FtatFM/nc/IF/letet-ne. Det er vistnok saa, at stor
tinget ikke, ialfald ikke i det første snes aar av universitetets virksomhet,
likefrem tillegger Big ret til at disponere over universitetets formue og egne
indtægter eller at bestemme over deres anvendelse. Men det er klart, at
dette er en temmelig uvæsentlig formsak. Ti med retten til at bevilge tilskud
av statsmidler og bestemme disses anvendelse følger med nødvendighet retten
til i en eller anden form at gjøre disse bevilgninger betinget av, at universi*
tetets egne midler først anvendes paa en bestemt maate. I og med at uni
versitetet vandt en — vistnok mere formel end reel — økonomisk fordel ved,
at staten opgav sit refusionskrav, maatte det nødvendigvis tape i selvstæn*
dighet og i større utstrækning end før bli at opfatte som en statsindretning
1 Ogsaa universitetet hadde egentlig like fra begyndelsen av indtat dette standpunkt og
avvist tanken om et forskud, som skulde tilbakebetales. Allerede i en før citert skrivelse til
oplysningskomitéen av 21 december 1814 uttaler saaledes kollegiet, at hvis staten for sine
forskud senere skulde søke refusion i universitetets andel i det beneficerte gods, vilde denne
universitetets kapital tilsidst bli helt opspist. Kollegiet finder, at dette ikke vilde stemme
med det aapne brev av 10 april 1812, som tilsiger tilskud av kongens kasse uten at nævne
noget om tilbakebetaling.
BtortinFBlornandlintzer 1830, Beptember 8 323—350.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
